TEMA-citater:
1. ”Der er to forhold, jeg finder uendelige: Universet og den menneskelige dumhed – om end jeg ikke er sikker på førstnævnte” (Albert Einstein)
2. ”Når ret bliver uret, bliver modstand en pligt” (Dansk dokumentarfilm fra 1984)
Kan man eksproprierer en landsby, som kan dateres tilbage til i hvert fald 1100-tallet, til fordel for to kæmpevindmøller med det argument, at de skal sikre den vedvarende energi? Landsbyen er Hjardemål Klit.
Det skal dette blogindlæg handle om.
En lille detalje eller en lille sten i ”de grønne” sko kunne være, at altertavlen i Hjardemål Klit Kirke er malet af B. S. Ingemanns hustru, Lucie Ingemann, i 1837.
Vigtig viden eller ligegyldig info? Men hvem har ikke været på genbrugspladsen med et trailerfuldt gods, efter at have ryddet op derhjemme, og så pludselig få ”gummiben”, når man står ved jerncontaineren med den trehjulede cykel, som ens børn har triumferet på? Pludselig bliver der sat ansigt på den store oprydning, og så er det ikke længere bare en bunke jern, der skal skrottes.
Hånden på hjertet! Hvem har ikke prøvet at liste et par ting med tilbage i mindernes navn?
"Hår do weet i Hjardemål Klit?"
Nå, lad mig lige gribe fat et andet sted!
Hvis man spørger ældre thyboer, om de har været i Hjardemål Klit, svarer en god del af dem, at de har spist ål og danset på Hjardemål Klit Hotel, som Vita og Jens-Kristian Sørensen skabte liv i fra 1970 og frem til slutningen af 2004. Et liv, som også rummede plads til en hyggelig campingplads på matriklen.
En spændende historie om iværksætteri med utallige benspænd, som i kraft af musik og hårdt arbejde blev til en succeshistorie, der vel bedst konkretiseres med Face-book-siden: ”Os, der savner Hjardemål Klit Hotel og alt deres musik,” som har 244 medlemmer.
Historien er for øvrigt interessant fortalt af Klaus Madsen i NAVNLIGTHY.DK under titlen: ”Vita og Jens skabte liv og musik i klitten.”
Men med hensyn til at have lavet sig en udflugt til lokaliteten Hjardemål Klit er det svært at finde nogle – unge som ældre, – som kan svare ”Ja” til.
Det er måske heller ikke så overraskende. For landsbyen ligger for det første langt fra alfarvej, og for det andet er den også ganske undseelig, både i omfang og når det gælder turistattraktioner.
Ja, med en størrelse på langt under grænsen for at kunne gøre sig fortjent til et byskilt, ville man måske slet ikke opdage, at man havde været der, hvis man ved en tilfældighed kom forbi på de kanter.
20 huse er der alt i alt, og så har man endda taget "forstæderne" med. Ifølge Danmarks Statistik bor der i dag 137 indbyggere i hele Hjardemål Sogn (2023.)
To møller for en landsby
Set i dette meget indskrænkede lys, kan man måske godt forstå, at Hjardemål Klits betydning - for nogle - kan synes ret lille, hvis man ser på den fra et ministerium i København. For det er jo en overkommelig ekspropriationsforretning at opkøbe 20 huse, når formålet er at være med til at fremme vedvarende energi og dermed klodens overlevelse, ikke?
Og der er faktisk nogle, der har lagt planer frem om lige netop det. Østerild Testcenter og dermed staten overvejer nemlig at placere to nye kæmpevindmøller - der kan nå en højde på 450 meter - hvor landsbyen Hjardemål Klit ligger i dag. Og staten er faktisk i sin gode ret til at ekspropriere til det her formål helt uden at spørge hverken beboere eller lokalpolitikere, hvis formålet er ”Sikring af kritisk infrastruktur i form af vedvarende energi.”
Men det er selvfølgelig en fejl på højde med en kæmpevindmølle at undervurdere, hvor vigtig lokal opbakning er for etableringen af nye testvindmøller i Thy - ligegyldigt hvor tyndt befolket, der er, og ligegyldigt hvor meget, staten har retten på sin side.
Beboerne, der har bosat sig midt i noget af Danmarks vildeste og mest vidtstrakte natur, har naturligvis en stærk interesse for klima, naturbevarelse og dermed for vedvarende energi. Man er opmærksom på klimaforandringer på en meget konkret måde, når man bor tæt på naturen og er dermed en naturlig medspiller, når det kommer til vindmøller. Så dem ”puster” man ikke bare væk!
Ministerielle skyklapper
Det er ikke dette blogindlægs ærinde at gå til kamp mod disse kæmpevindmøller, men formålet er i stedet at prøve at være ”i øjenhøjde” med Hjardemål Klit. At prøve at beskrive eller at sætte fokus på nogle af de værdier, som Hjardemål Klit er rundet af, og som folk i ministeriet i København ikke har øje for.
Mit formål kan sammenlignes med solens i fablen om ”Solen og nordenvinden,” der vædder om, hvem der kan få frakken af manden. Nordenvinden forsøger af alt kraft at blæse frakken af den stakkels mand. Men jo hårdere den blæser, jo tættere trækker manden frakken omkring sig. Solen derimod sætter gradvis temperaturen op, og til sidst må manden - på grund af varmen – smide frakken.
Jeg er blot ikke oppe imod en frakke, men min opgave er at få folkene i ministeriet i København til at smide skyklapperne, som forhindrer dem i at kigge bagud eller til siden. Min erfaring siger mig nemlig, at jo tættere, vi kommer på tingene og jo mere, vi sætter os ind i substansen, jo sværere er det at negligere dem. Og når vi involverer os, har vi en naturlig tilskyndelse til at tage stilling. Og tilsvarende giver afstand - både geografisk og bevidsthedsmæssigt – et mere sort/hvidt billede af tingene, som gør det nemmere at træffe en svær og skæbnesvanger beslutning.
I min optik er vi naturligvis nødt til at træffe svære beslutninger ind imellem, men de skæbnesvangre beslutninger kræver, at man går i dialog og går tæt på emnet, før en endelige beslutning træffes.
En sådan situation synes jeg, vi har med hensyn til kæmpevindmøller og Hjardemål Klit!!
Først helikopter, dernæst lup
Som eksempel kommer jeg umiddelbart til at tænke på en situation fra mit eget arbejdsområde. Jeg har altid haft det svært med tests i folkeskolen. Det der generelle test-kit, som skærer alle børn over samme kam, men ikke tager hensyn til det barn, som har kæmpet med fx læsningen, og som har flyttet sig vildt meget set i relation til barnets udgangspunkt, men alligevel så lidt, at det ikke kan registreres i testresultaterne.
Den siger stadig ”Ikke alderssvarende.”
Hvor skal vi så lige finde motivationen til det næste halve års arbejde med læsningen? Hvordan kan man kigge det barn i øjnene og sige, at ”du gør alt, hvad du kan og gør det skidegodt,” når ministeriet sætter målestokken for, hvad der er godt nok?
Der er man som skolelærer på en Uriaspost!!!
Generelt kan vel sige, at først skal man op i helikopteren for at få perspektiv, og dernæst skal man have luppen frem, for at få øje på det vigtige.
Så jeg vil sætte luppen på Hjardemål Klit og forstørre de ting op, som gør landsbyen unik og urørlig, og som gemmer sig bag en lille ubetydelige sorte plet på Danmarkskortet.
Jyllands hjørnesten
Tilbage i starten af 1957 havde bladet Samvirke (Coop), en artikel i bladet, som på smukkeste vis beskriver den egn, som Hjardemål Klit er en del af.
Artiklen havde fået overskriften: ”Jyllands hjørnesten – Hanstholm,” og starter sådan:
”Hvor man fra Thisted-Fjerritslev-vejen drejer mod nord ad den sandede vej til Bulbjerg, er der ikke mere end et par mil mellem Vesterhav og Limfjord. Fra bakkedraget Bjerget, der i postvognenes tid var et vigtigt bedested, har man den skønneste udsigt over Hanherrederne helt ud til Løgstør Bredning. Det er som en vældig rundhorisont med hav i nord og fjord i syd, med venlige vige og vejler, med grønne enge og kvæg, der græsser, med træk af ænder og sangsvaner over Lund fjord og Selbjerg vejle, og mod nord det øde fattige land, hvor husene trykker sig mellem klitter.
Her oppe nær Jammerbugten ligger Jyllands hjørnesten, de to forposter mod havet, Bulbjerg og Hanstholm……
Men sommer og efterår ejer denne mærkelige vilde egn sin egen skønhed. Klitterne har deres pastelagtige farvepragt, lyngen blomstrer og plantagerne grønnes, her dufter krydret af hedens og klittens buske og blomster………..
Man kan gå i timevis på stranden mellem Bulbjerg og Hanstholm uden at høre andet end brændingens brus og søfuglenes skingrende skrig. Men havet har sit evigt skiftende vejr, i lune sommernætter kogler det med morild, ja det hænder en sjælden gang, at havet bliver ganske stille. Det er en forunderlig oplevelse, når havet pludselig falder til ro, brændingen tier, der er ingen dønninger, vandet er blankt som silke. Selv en havbo oplever det ikke mange gange i sit liv.”
Præsten, degnen og J.P. Jacobsen
Artiklens forfatter har i sin barndom haft sin gang i området i sommerperioden, og husker en beretning, han fik fortalt:
”Vesten for Hanstholm, hvor små åer løber ud i havet husker jeg fra min barndom beretningen om et brudepar, som kørte fra kirke langs stranden og blev opslugt af kviksand. Det var så sørgeligt og frygteligt at tænke på. Deres lig blev aldrig fundet, for kviksandet var bundløst, fortalte sagnet, og præsten måtte ud til stedet for at kaste viet jord på den våde grav.”
Han fortæller også en anekdote om J.P. Jacobsen, der - som dreng - kom hos fyrmesteren i Hanstholm, som J.P.’s far kendte, fordi han stammer fra Hanstholm. Der står:
”Den vordende digter legede ved stranden, samlede søstjerner og muslingeskaller, ledte efter rav og tændte bål i klitterne sammen med de andre drenge. Han har fortalt, hvordan hans familie også tog ham med i kirke om søndagen. Den lille, gamle forblæste kirke havde en degn, som ikke kunne synge, og han havde simpelthen lavet en melodi, som alle salmer kunne gå på. Møllerkonen Ane kunne heller ikke synge, men hendes stemme var kraftigere end degnens, og hun havde også sin private melodi. Hver søndag prøvede hun at tage tonen fra degnen, og i denne salmedyst fulgte fiskerne hende, mens de gamle bønder sang på degnens melodi. Og mens de to parter sang falsk på livet løs, vandrede præsten op og ned ad kirkegulvet og sang ganske alene den rigtige melodi.”
Fin tekst, som fortæller historien om en egn med både en særegen og smuk natur og et særegent folkefærd. Artiklen er tilmed illustreret af ingen ringere end Mads Stage, som med sine sarte akvareller sætter smuk kulør på artiklen. Nogle af disse illustrationer pryder også dette indlæg!
Hjardemål Klit Kirke
"Fugl Føniks"
En anden øjenåbner, som burde tjene til at sætte Hjardemål Klit permanent fast på danmarkskortet, er den lille Hjardemål Klit Kirke, der ligger i udkanten af Hjardemål Plantage.
Kirken er bygget i 1895 på dette afsides sted, fordi sandflugten i midten af 1890'erne var kommet under kontrol, og befolkningstallet på stedet var stigende.
Hjardemål Klit Kirke er tegnet af arkitekt Vilhelm Ahlmann. Den er bygget af røde mursten i romansk stil og med en tresidet kor og skib med et lille klokkespir over vestenden. Taget er tækket med skifer. Indvendig har kirken bjælkelofter.
Altertavlen er en kopi efter Carl Blochs "Gethsemane,” og - som allerede nævnt - malet af Lucie Ingemann. Døbefonten er hugget af granit.
Orglet er bygget af den lokale orgelbygger N. Chr. Christensen fra Snedsted, der var selvlært. Orglet blev grundigt istandsat i 1975. Den er i fin stand og oven i købet lidt af en attraktion, da det er det eneste af sin art, der stadig er i brug i en kirke i dag.
Umiddelbart må man tage hatten af for, hvordan et forholdsvist beskedent befolkningstal (trods stigende) og en ”provisorisk” menighedsråd har formået at spare den halvdel af byggesummen op, som reglerne foreskriver skal ligge der, inden byggeriet af en kirke kan gå i gang.
Hvordan det helt aktuelt er foregået, ved jeg ikke, men at der har været et utroligt lokalt sammenhold og en jernvilje til at få tingene til at lykkes, er der ingen tvivl om.
Byggeriet af kirken kostede i øvrigt i alt 9.200 kroner. I 2023-priser svarer det til 653.200 kroner.
Med i billedet skal også, at blot syv kilometer fra den ”nye” kirke ligger Hjardemål kirke.
Lokale tog hånd om Butler
Kirkegården ved Hjardemål Klit kirke rummer en grav, som både fortæller en lokal historie og verdenshistorie.
Det er RAF-pilot, officer Murray Anderson Butlers grav. Han blev begravet her den 27. august 1940.
M.A. Butler var under 2. verdenskrig navigatør på et fly, der var på togt den 8. juni 1940.
Det skulle følge det tyske slagskib Scharnhorst.
Det kom til et slag mellem Scharnhorst og det britiske hangarskib Glorious og de to britiske destroyere Ardent og Acasta.
Resultatet blev, at de tre britiske skibe blev skudt i sænk og sank, og flyet med Butler blev skudt ned. Flyet havde en firemands besætning, som alle omkom. To af dem blev aldrig fundet, mens det fjerde besætningsmedlem drev i land i Norge og ligger begravet i Haugesund.
M.A. Butler blev godt to måneder efter angrebet fundet af lokale på Madsbøl Strand, som ligger cirka 2,5 kilometer fra Hjardemål Klit kirke, hvor han blev begravet den 27. august 1940.
Efter befrielsen i 1945 satte beboerne i Hjardemål Sogn en mindesten over Butler.
Det er lidt svært at lade være med at nævne den anden side af historien, nemlig at Scharnhorst blev sænket den 26. december 1944 af overlegne britiske styrker i slaget ved Nordkap.
Af Scharnhorsts besætning på 1.968 blev kun 36 reddet. Besætningens gennemsnitsalder var på 22 år og ingen af skibets 80 officerer blev reddet.
Til minde om de omkomne er der nedlagt en mindesten på den tyske krigskirkegård i Botn i Saltdal i Norge.
Æres dem som æres bør!
Mindesten over besætningen på Scharnhorst
Jo mere man læser om Hjardemål Klit og jo flere historiske lag, der lægges på stednavnet, jo mere absurd bliver tanken om, at den kan eksproprieres væk. Ude af øje, ude af sind gælder ikke her, for det svarer til, at glemme et af sine børn. Og at man bor og arbejder i København er ingen undskyldning for at forskelsbehandle ligestillede.
Hjardemål og klitplantagerne
Afslutningsvis er det oplagt at garnerer de historiske og kulturelle oplysninger med nogle naturrelaterede. For det er vel - når alt kommer til alt - det, Hjardemål Klit har mest af.
Ja, reelt definerer det vel byen og området: Den storslåede placering i noget af Danmarks smukkeste natur og med et udsyn, som nok kan tage pusten fra de fleste.
Den natur, Hjardemål Klit er placeret i, er døbt Hjardemål og Madsbøl Klitplantager. De to skove ligger i forlængelse af hinanden. Hjardemål Klitplantage ligger syd og vest for landsbyen, mens Madsbøl Klitplantage ligger helt ud til kysten nord for Hjardemål Klitplantage. Plantagerne har deres største udstrækning øst til vest. Hjardemål Klitplantage deles i en østlig og en vestlig del af Klitvejen.
Lidt tankevækkende - i forhold til placering af de to kæmpevindmøller - er, at Klitvejens forløb gennem Hjardemål Klitplantage er udpeget som et såkaldt kulturarvsareal af Kulturarvsstyrelsen.
Dette vejforløb har i Styrelsen fået titlen: ”Kulturhistorisk interesseområde nr. 14 ”Glæde og Klitvejen””.
Ideen med kulturarvsarealerne blev lanceret i 2006 og havde til formål ”at beskytte de kulturhistoriske værdier i området. Således bør byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier ikke finde sted i området.”.
Ordningen er åbenbart mere af navn end af gavn?!
Bulbjerg mod Skarreklit. Skarreklit knækkede under en storm mellem den 18. og 19. september 1978. I dag står kun soklen tilbage. Bulbjerg udgør Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm.
Thy-Gøgeurt og Hjertelæbe
Området, som Hjardemål Klit er placeret i, er også omfattet af Natura 2000 - ordningen. Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne eller truede.
I Danmark er der udpeget 250 Natura-områder.
I Natura 2000 basisanalysen af klitplantagerne heroppe, som er foretaget af Miljøcenter Aalborg, kan man blandt andet læse følgende:
”Grundlaget for at udpege klitplantagerne var, at de indeholder 11 naturtyper, hvor klitnaturen er de vigtigste naturtyper. Desuden er området en vigtig plantelokalitet for en række sjældne arter, som blandt andet de rødlistede arter Thy-Gøgeurt, Skotsk Lostilk og BjergMangeløv, samt arter som Hjertelæbe, Strand-Snerle, Strandbo, Tvepibet Lobelie, Liden Ulvefod, Hønsebær med flere.”
Thy-Gøgeurt
På Naturstyrelsens hjemmeside er der en liste over, hvilke særlige arter, Hjardemål og Madsbøl Klitplantager i øvrigt er hjemsted for. Lad mig nævne nogle af dem her:
Insekter: Hedepletvinge, ensianblåfugl, engblåfugl, klitperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, seksplettet køllesværmer, smalrandet humlebisværmer, svalehale, violetrandet ildfugl, spættet bredpande, kommabredpande, gulplettet bjørn, grøn mosaikguldsmed, moshumle og lille bærtæge.
Padder: Strandtudse og butsnudet frø.
Planter: Vårpotentil, klokkeensian, klitrose, bjergbregne, almindelig ulvefod og femradet ulvefod.
Svampe og laver: Grønfodet trævlhat, olivenbrun farvetunge og skive-sejporesvamp.
Fugle: Trane, lærkefalk, hedelærke, natravn, rødrygget tornskade, plettet rørvagtel og tinksmed.
Pattedyr: Hare.
Lad mig stoppe her, inden det bliver alt for ”nørdet.”
Jeg er godt klar over, at ”man” ikke har planer om at eksproprierer naturen heroppe. Men den meget fokus på at passe på det særlige, der kendetegner egnens natur, burde have den afsmittende effekt, at det også gælder de mennesker, der bor i den. Man skal jo ikke kaste barnet ud med badevandet!!
Alt i alt kunne man vel anskue naturen, området og menneskene, der lever i det, som en samlet biotop. Begrebet biotop er græsk. ”Bios” betyder ”liv” og ”topos” betyder ”sted.”
Et sted med liv passer perfekt til Hjardemål Klit, som det er i dag.
Comentários