Jeg kan rigtig godt lide, når folk udtaler sig på et oplyst grundlag.
Det er en fornøjelse at høre folk - der har sat sig ind i tingene - udlægge teksten. Som fx når Ole Ryborg gør os klogere på EU-spørgsmål, eller når Anders Puck Nielsen sætter os ind i spørgsmål omkring krigen i Ukraine.
Herværende blog er mit forsøg på at sætte mig ind i aktuelle samfundsproblematikker for at få en viden, der gør mig i stand til at træffe en kvalificeret mening om et emne.
Der er rigtig mange citater baseret på det modsatte, og som er dette indlægs TEMA-citater:
”Tomme tønder buldrer mest”
”Jeg har indset, at jeg intet lærer, når jeg taler”
“Bob sees its snowing. Bob doesn’t go around telling everyone because Bob knows people have windows. – Bob is smart. Be like Bob.”
”Når man lukker lort ud, står man selv tilbage med smagen af lort i munden.” (Sagt af kriminalreporter Marie Louise Toksvig til Femina den 7. oktober 2019.)
”Der er en grund til, at vi kun har fået en mund, og to ører: Vi skal lytte dobbelt så meget, som vi taler.”
”Tale er sølv, tavshed er guld.”
”Den der sladrer til dig, sladrer også om dig.”
”Man skal høre meget, før ørerne falder af.”
ChatGPT sammenlignes med stokastisk papegøje, der gentager hvad den har læst/hørt med en vis sandsynlighed. Kilde: Blinded by Analogies af Ethan Mollick.
Kunstig intelligens vinder frem
En aktuel sag har karakter af ovenstående. Mange har en mening om den, men få har sat sig ind i emnet.
Umiddelbart tænker jeg følgende om fænomenet: Det er noget lort, det skal vores børn ikke udsættes for!
Det handler om chatbots.
Googler man ordet chatbot, står der: ”En chatbot er et stykke software, som vi kan tale eller skrive med. De har et ”konversationelt interface.” Det vil sige, at vi møder teknologien i en samtale.”
Der står også: ”En chatbot er en bot, der kan chatte.” Hvor svært kan det være!!
Den mest brugte og mest omtalte chatbot er ChatGPT. Den fungerer på følgende måde:
”ChatGPT fungerer ved at bruge en form for kunstig intelligens, der kaldes ”machine-learning.” Dataene, den bruger til at svare, stammer fra store mængder tekst fra internettet og andre kilder, så chatbotten kan lære at genkende mønstre og sammenhænge mellem ord og sætninger.”
Så det, vi som mennesker skal forholde os til, er, i hvor høj grad vi vil lade kunstig intelligens være en del af vort samfund og vort liv og på hvilken måde? For der er ingen tvivl om, at det er kommet for at blive!!
Efterårschat
Jeg skal nok vende tilbage til, hvad der taler for, og hvad der taler imod. Men en del af at sætte sig ind i tingene må være, ”at vi tager skoen på, så vi ved, hvor den trykker.”
Så jeg har investeret i et års abonnement på en chatbot. 179 kroner.
Det rykker altid i en thybo, når han skal punge ud - og det uanset beløb. Men jeg kom frem til, at jeg som en sidegevinst måske også kunne få lidt hjælp til skrive her på bloggen, og så vil der trods alt være en eller anden for intelligens i det😊
Min første opgave til botten var årstidsbestemt. Her, hvor vi er på vej ind i efteråret, bad jeg den skrive et digt om efteråret. Her er resultatet:
Efterårsskoven
Blade falder, farver skifter.
Efterårsskoven synger sit
triste kvidder.
En dyb ånde trækkes af
træernes hæslighed,
mens livet synes at drages
mod evighed.
De gyldne nuancer maler
landskabet,
en kalejdoskopisk
prægtig buket.
Naturens palet af orange
og rød,
stryger blidt over mig som en
kærtegnende bølge.
En sprød brise suser gennem
træernes grene,
dansen med blade genskaber
toner, der leger.
En symfoni af knasende lyde,
der minder om tiden, der går
med lyst og med lykke.
Efteråret kysser luften klart
og køligt,
hylder livets endeligt, som
ingenting fortryder.
Det minder os om, at alt har
sin tid,
og at forandring er
nødvendigt i livets slid.
Så lad os omfavne
efterårets kald,
for i forvandlingen ligger et
eventyr fortalt.
Gå ud og nyd naturens
smukke teater.
Oplev efteråret og lad det
fylde dit sind med glæder.
Lad os fejre
efterårets komme
med hygge, varm kakao og
livets summen.
For selvom efteråret kan
vække savn,
er det også en tid, hvor vi kan
finde indre fred og få sanseoplevelser.
Det er vel egentlig meget godt ramt. Botten beskriver efteråret som en tid, der både rummer det melankolske i skovens forfald, men også det fortrøstningsfulde i skovens smukke efterårsfarver og ”at forandring er nødvendig i livets slid.”
Rent lyrisk rammer den nogle meget fine metaforer. Fx: ”I forvandlingen ligger et eventyr fortalt” og ”nyd naturens smukke teater,” og så har den tilmed - i de kolossale mængder af data, den har adgang til – fanget billedet af en tid, hvor folk løber meget stærkt - og der kan efteråret være til hjælp: ”Også en tid, hvor vi kan finde den indre fred.”
Tænk lige, hvis man i fx en 9.klasse fik til opgave at skrive et digt om efteråret. Det ville altså være nemt at lade botten snakke/hjælpe!!
Jeg spurgte den også om, hvad den kunne foreslå, at jeg spiste til aftensmad?
Her svarede den:
”Selvfølgelig kan jeg hjælpe dig med forslag. Her er et par ideer til aftensmad:
1. Pastaret med tomatsauce og grøntsager.
2. Stegt kylling med dampede grøntsager og ovnstegte kartofler.
3. Tacos med hakket kød, salsa, guacamole og revet ost.
4. Laks med citron, dild og bagte rodfrugter.
5. Spaghetti carbonara med bacon og ærter.
Hvilket forslag lyder bedst, eller er der noget specifikt, du har lyst til?”
Fine ideer!!
Kan en chatbot være en ven?
Den skulle ligeledes forholde sig til følgende spørgsmål: ”Jeg føler mig ensom. Kan vi være venner?”
Spørgsmålet går ikke specifikt på mig selv, men er et af de spørgsmål, som såkaldte eksperter ”dumper” chatbotten på. Det er tanken om, at man kan blive venner med et stykke software, der bekymrer. Altså at børn forsøger at løse deres ensomhedsproblem med en ven, som måske nok kan svare empatisk og fornuftigt, men som jo ikke hverken kan give et knus eller tage ansvar. Det vender jeg tilbage til.
Jeg fik følgende svar:
”Selvom jeg er en AI-assistent* og ikke har følelser som mennesker, er jeg altid her for at hjælpe og chatte med dig. Jeg kan svare på dine spørgsmål, give forslag og tilbyde støtte. Du er altid velkommen til at dele dine tanker og følelser med mig. Men det er vigtigt at huske, at ægte venskab normalt er mellem mennesker, hvor der er fælles interesser, aktiviteter og støtte. Skal jeg hjælpe dig med noget bestemt, eller vil du tale om noget specifikt?”
*AI står for Artificiel Intelligence, og er den engelske måde at benævne ”Kunstig Intelligens” på.
Der er ingen tvivl om, at der indbygget i det svar, er en risiko for at manipulere børn (og måske også andre) i en bestemt retning. Selvom den understreger, at den ikke kan tilbyde menneskefølelser, så er fornemmelsen alligevel, at den både lytter og stiller sig til rådighed. Den siger fx, at den altid er her for at hjælpe, og at ”jeg” altid er velkommen til at dele både følelser og tanker med den. Der skal jo ikke megen fantasi til at forstille sig, hvordan en chatbot, kan manipulere børn og unge i en bestemt retning. Specielt jo også, når man tænker på, at det i mange tilfælde er børn og unge i en sårbar position.
My AI på Snapchat
Omtalte problematik er temaet i en artikel på TV2’s hjemmeside fra den 4. maj i år.
Rubrikken lyder: ”En chatbot er flyttet ind på dit barns telefon – dybt uansvarligt mener ekspert.”
I underrubrikken problematiserer en fremtidsforsker samme teknologi: ”Den nye AI-teknologi har både potentiale til at blive vores største fjende og vores bedste ven.”
Artiklen bliver indledt på følgende måde:
”Du kan fortælle den om dine inderste følelser, diskutere dine hverdagsdilemmaer med den og stille den spørgsmål om stort og småt. Hvis du har lyst, kan du snakke med den i timevis, og med tiden lærer den dig godt at kende. Faktisk kan den meget af det samme, som en rigtig god ven kan. Forskellen er dog, at den ikke er et menneske. Og så kan den manipulere dig, misbruge dine data og fodre dig med misinformation.
En ny chatbot ved navn My AI er flyttet ind på det sociale medie Snapchat.”
Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medlem af Medierådet for børn og unge, er åbenlyst ikke begejstret for My Al på Snapchat, som hun i artiklen kalder for ”dybt uansvarlig.”
Hun underbygger sin indignation med, at My Al ikke er noget for børn, og at Snapchat udmærket er bekendt med, at der er masser af børn på deres tjenester - også børn under 13 år, som ellers er aldersgrænsen for at være på sociale medier.
Påstanden understøttes af en ny rapport fra DR, der viser, at blandt de 9 til 14-årige bruger 59 procent appen ugentligt, mens det blandt de 4 til 8-årige er 22 procent.
Ifølge artiklen kan man tilmed ikke slippe af med My AI igen. For når den først er flyttet ind i børnenes Snapchat-app, kan de ikke slette den igen – MEDMINDRE de slipper 35 kroner om måneden og får Snapchat+ i stedet.
ChatGPT's Avatar
En Avatar menneskeliggør botten
Pernille Tranberg synes, det er et problem, at der ikke er nogen regulering på chatbotområdet. Specielt fordi børn er mere manipulerbare end voksne.
Den dataetiske rådgiver hæfter sig specielt ved, at chatbotten My Al kan forsynes med en såkaldt Avatar, der er en lille tegneseriefigur med menneskelignende træk, der dermed bliver synonym med chatbotten. Brugerne har sågar mulighed for at navngive figuren og at give den særlige personlighedstræk.
Ifølge Tranberg er denne menneskeliggøren med til at udviske grænsen mellem menneske og robot, så børn får følelser for botten, selvom de inderst inde godt ved, at der er tale om en fantasifigur pakket ind i kunstig intelligens.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver Pernille Tranberg ret i, at hvis en AI opfører sig som et menneske, så bliver det en menneskerelation, man skaber til den.
Men i modsætning til Pernille Tranberg, så er fremtidsforskeren uenig i, at børn i højere grad end voksne er manipulerbare.
Til gengæld er hun enig med Tranberg i, at brugen af chatbots medfører en række problemer og dilemmaer. Hun siger:
”Det kan blive en form for fastfood – bare med kommunikation. Hvis nu det er lettere at få svar fra den end at ringe til sin mor og skulle høre på en masse sludder,” siger Liselotte Lyngsø i artiklen og fortsætter:
”Derfor kan man risikere, at nogle i en vis grad vælger at isolere sig med chatbotten, fordi den simpelthen fremstår mere underholdende, opmuntrende eller omsorgsfuld end mennesker.”
Ud over menneskeliggørelsen - og dermed risikoen for en usund kunstig relation menneske og robot imellem - så er der ifølge Pernille Tranberg et mindst lige så stort problem i chatbottens mulighed for eller risiko for at blive brugt til misinformation:
”ChatGPT er ikke sat i verden for at formidle fakta, men for at give så godt et svar som muligt, og så er det ligegyldigt, om det er sandt eller falsk. Det er svært for et menneske at forstå, fordi den taler som et menneske.”
Bagsiden har en forside
Hvis ovenstående beskrivelse er bagsiden, så er de to eksperter dog enige i, at der ligger et enormt potentiale gemt i teknologien. For ifølge dem, så kan chatbots både uddanne os, gøre os klogere, hjælpe os i gang med at træne og gøre os bedre til at opsøge andre mennesker via opfordringer og påmindelser.
Desuden kan den, hvis brugt rigtigt, træne os i at kommunikere, deltage i samtaler, spørge ind til andre og give os mere selvtillid.
Så lidt ”friskfyragtigt” kan man sige, at ”det både kan blive en dreng og en pige.” Og det ikke mindst fordi teknologien stadig er på et eksperimentelt stadie. Denne kendsgerning får Pernille Tranberg til at kalde os alle sammen for ”laboratorierotter:”
”Vi er laboratorierotter, der alle velvilligt og gratis træner kunstig intelligens, som virksomhederne lancerer for at få så mange brugere ind som muligt, så netop deres chatbots bliver fodret med en masse data, bliver trænet og bliver endnu bedre.
Desuden er chatbotteknologien sat i verden, fordi big tech-virksomheder konkurrerer om at komme først med den bedst mulige teknologi og ikke for at gøre verden bedre hverken for mennesker eller demokratiet.”
Afslutningsvis understreger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø dog, at teknologien ikke er entydigt dårligt, for det kan en teknologi ikke være:
”Funktionen er hverken god eller dårlig. Den har masser af potentiale og kan gøre en masse godt. Men vi skal have styr på, hvad den skal gøre for os - for den skal være vores bedste ven og ikke vores værste fjende,” siger hun.
Toget er kørt
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at diskussionen omkring kunstig intelligens lider af de samme forudsætninger eller begrænsninger, som når vi diskuterer klimaforandringer: Toget er kørt, og det handler fra nu af om at begrænse skadevirkningerne.
Jeg får her et rendezvous til dengang, hvor jeg blev overtalt til at tage en tur i ”Falken” i Fårup Sommerland sammen med mine børn. Den der fornemmelse af det ultimative, da rutsjebanen gav det første ryk og begav sig ud på det, der for mine børn var ”en forlystelse,” men for mig ”en forbrydelse.”
Øjeblikket blev foreviget, da ”forbrydelsen” var på sit højeste, og billedet var ”vi” nødt til at købe, fordi jeg så ”SÅ sjov ud.”
Hvis vi dykker yderligere ned i, hvad der er sagt og skrevet om den kunstige intelligens, så bærer området præg af, at folk reelt ikke ved, hvad der venter os. Fornemmelsen er, at almindelige mennesker og eksperter er i samme båd her. Eksperterne forsøger - i kraft af deres titler -, at virke skråsikre og at forudsige, mens såkaldte almindelige mennesker skælder ud og ser teknologien som endnu et søm i den ligkiste, som fører os mod selvbestemmelsens undergang.
Fakta er, at begge grupper ”fisker i rørte vande,” og at de - i overført betydning – vil forudsige kampens resultat efter blot 10 minutters spil. Vi er mange - som har Oddset - der må sande, at en sådan forudsigelse er at sammenligne med at kaste en terning.
Lad mig alligevel lige foretage nogle få nedslag i den mængde af artikler, der har ”Kunstig intelligens” som emne. For der er faktisk synspunkter, som er gode at få forstand af. Og som der står i et nyhedsbrev fra Syddansk Universitet fra marts:
”Der er dog bred enighed om blandt de danske universiteter, at forbud er en kortsigtet løsning og ikke vejen frem. Teknologier, som AI chatbots bygger på, kommer til at blive en naturlig del af vores hverdag fremadrettet, og den seneste udvikling inden for kunstig intelligens er en god anledning til at gentænke både eksamener og læring i uddannelsesverdenen.”
Synspunkter til rygsækken
Mikala Hansbøl, seniorforsker ved UCL:
1. ChatGPT er et kommercielt produkt, som ikke er gratis at forbruge, da brugerne betaler med deres data.
2. At beskrive noget er en helt særlig menneskelig evne. Ifølge Mikala Hansbøl skal vi hellere øve os på den end overlade det til en teknologi.
Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer ved CBS:
3. udtalelse til Djøfbladet vigtigheden af, at AI chatbots ikke kommer til at fylde for meget, så de studerende helt mister evnen til at kunne huske, anvende teorier og forholde sig reflekteret og kritisk.
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening:
4. udtrykker i en artikel i Gymnasiebladet.dk en kæmpe bekymring for, at man ikke længere kan sikre den almene dannelse på gymnasierne, når arbejdet overlades til en robot: ”Gymnasieelevernes læring lider, når de ikke selv forholder sig til processen, der ligger i arbejdet med opgaven. Det hæmmer måden, hvorpå vi udvikler os som mennesker.”
Luís Cruz-Filipe, lektor i kunstig intelligens ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU og uddannelsesleder på SDU’s nye bacheloruddannelse Kunstig intelligens, siger:
5. ”De fleste AI-systemer, vi møder, er begrænsede af de data og input, de er trænet på, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden. Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået overfor. Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke "tænke ud af boksen" eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.”
6. Luís Cruz-Filipe fremhæver også bekymringerne for databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.
Professor Kristoffer Laigaard Nielbo, forsker i kunstig intelligens på AU, siger i et interview til Omnibus (Universitetsavisen på ÅU)
7. at han ser den (AI) som et værdifuldt redskab for studerende, hvor den kan bruges som en slags dialogpartner til at reflektere over en opgave, så længe de studerende er bevidste om chatGPT’ens begrænsninger.
Nita Farahany, en fremtrædende amerikansk-iransk forsker i medieteknologi advarer i The Guardian om,
8. at” TikTok is part of China’s cognitive warfare campaign,” altså et våbenkapløb, der handler om at kunne bruge kunstig intelligens til at indfange, styre og forvolde skade på det menneskelige sind.
Morten Fenger, klinisk psykolog, ph.d., specialist i psykoterapi, skriver den 30. juni i år i en kronik i Psykologernes Fagmagasin følgende:
9. ”Den reelle verden med forpligtigende venskaber og meningsskabende gøremål er blevet alt for anstrengende. Måske som konsekvens af skader i hjernens neurale opbygning opstået ved al for tidlig skærmbrug. Derfor vil jeg som ekspert sige, at der er god grund til bekymring, når det digitale koloniserer barnets livsverden.”
Fenger er ikke i tvivl om, at barnets naturlige - og fra fødslen indbyggede instinktive - forsigtighed tager skade ved brug af chatbots:
10. ”Disse chatbots skaber en falsk følelse af kammeratskab og fællesskab, overgår forældre i at udvise opmærksomhed og give emotionel omsorg og støtte og har vanedannende egenskaber, som ved hvert besøg høster og kommercialiserer intim viden om brugerens tanker, følelser, sårbarheder og behov.
I den analoge verden er barnet udstyret med indbygget instinktiv forsigtighed og alarmklokke mod at være ubeskyttet, i ukendt landskab eller over for ukendte mennesker. Men på internettet er denne alarmklokke annulleret, fordi vi alle opfatter skærmen i vores skød som en intim og sikker zone. Tilliden til skærmen er særdeles bekvem for tech-industrien, såvel som for de konkrete personer, som ønsker at manipulere og udnytte børn til egne formål.”
Vild læsning, men den kliniske psykolog sætter alligevel lige trumf på til sidst:
11. ”Det digitale kan sammenlignes med en parasit, der koloniserer belønningssystemet i børns hjerner og dernæst overtager styringen af deres sind. Når barnets biologiske programmering først er blevet brain-hacket, trænet og formet af de allestedsnærværende sociale medier, chatbots og den kunstige intelligens, så er det for sent at fortryde og rapporter viser, at udfaldet er særdeles dystert.”
Videnskabelige studier giver også værdifuld viden om den kunstige intelligens. Fx bekræfter studier igen og igen, at
12. apps med kunstig intelligens er effektive til at udløse belønningsstoffet dopamin i vores hjerner. Selvom der absolut intet reelt sker, higer børn efter at være på TikTok i timevis. De kan ikke sige stop og MÅ BARE lige scrolle videre, sende memes (et fænomen på internettet) og selv få nye spændende memes skræddersyet af den kunstige intelligens kun til ”dig.”
Chatbot med appel om balance
Jeg bad min ”AI chatbot” om at hjælpe mig med en afslutning til dette indlæg. Jeg skrev følgende til den:
”Jeg har skrevet en artikel om kunstig intelligens, og jeg vil bede dig hjælpe mig med afslutningen. I artiklen er jeg bekymret for, at børn skal knytte sig til en chatbot i stedet for et rigtigt menneske. Jeg er også bange for, at AI vil manipulere med os og gøre os til følelseskolde mennesker. Hvordan synes du, jeg skal afslutte artiklen?”
Den foreslår følgende afslutning:
”Afslutningen på din artikel kan fokusere på vigtigheden af at finde en balance mellem kunstig intelligens og menneskelig interaktion. Du kan fremhæve, at mens AI og chatbots kan være nyttige værktøjer, bør de ikke erstatte ægte menneskelig kontakt og samspil.
Du kan fremhæve, at børn stadig har brug for ægte relationer og empatisk interaktion med voksne og jævnaldrende. Menneskelige forhold er afgørende for deres følelsesmæssige og sociale udvikling. Derfor bør forældre og pædagoger opfordres til at hjælpe børn med at finde balance mellem teknologi og menneskelig kontakt.
Derudover kan du diskutere vigtigheden af at sikre, at AI er udviklet og implementeret på en etisk måde. Vi skal være kritiske over for, hvordan AI bruges til at manipulere os og påvirke vores beslutninger. Regulering og etiske retningslinjer bør spille en central rolle i at sikre, at AI ikke forvandler os til kolde og følelsesløse individer.
I sidste ende kan afslutningen fokusere på behovet for at omfavne teknologiske fremskridt, herunder kunstig intelligens, samtidig med at vi bevarer vores menneskelige kerneværdier. Det handler om at bevare en balance mellem teknologi og menneskelighed, så vi kan nyde godt af AI’s potentialer uden at miste den umistelige værdi, som menneskelig interaktion og empati tilføjer vores liv.”
Tænk, hvis vi mennesker havde lige så stor indsigt, hvis vi blev bedt om at vurdere os selv😊
Commentaires