TEMA-citater:
- Foråret er en reel genfødsel. Et stykke udødelighed.
- En lille, meget blid mand bor i hver af os. Om foråret vågner han op for at modtage sin dosis sollys og kærlighed.
- Foråret er en god tid på året at græde og lade som om, det bare er en allergi.
- Med foråret bliver kvindens ben længere!
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_b5904ac0aa8b495189eb08d441840820~mv2.png/v1/fill/w_447,h_299,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_b5904ac0aa8b495189eb08d441840820~mv2.png)
Noget af det man erfarer med alderen er, at tiden er en ubestemmelig størrelse.
Det er klart, at rent objektivt så tikker-takker klokken derudaf på fuldstændig samme vis time efter time fra vi bliver født, til vi dør.
Men subjektivt set er der stor forskel på, hvordan vi oplever tiden alt efter, hvor langt væk vi bevæger os fra det årstal, der står på vores dåbsattest.
Hvis jeg tager en tur ned ad min Memory Lane til mit barndomsland, så husker jeg somrene som uendelige. Tiden kunne næsten gå i stå, når vi legede på stranden eller gik på eventyr i Dyrehaven, og afstanden mellem sidste skoledag i det gamle skoleår og første skoledag i det nye skoleår føltes nærmest som en evighed, hvor tiden kan sammenlignes med en drivvåd karklud (undskyld sammenligningen!), der først kan bruges efter sin hensigt igen, når den sidste dråbe af vand/sommermagi er vredet ud den.
Oplevelsen af julen husker jeg på samme måde. Den der fornemmelse af, at den lille by lukkede sig om sig selv, og først åbnede sig igen, når en bestemt mængde af fantastiske oplevelser havde fundet sted og tillod ”en verden udenfor” at trænge sig på igen.
I sandhed en mindeværdig tid.
Jeg nyder stadig at være ved stranden, men nu tænker jeg mere på det, som at få et par hyggelige timer til at gå med det.
Hvor er den blevet af, den der henrykte og altopslugende sansning af vand og strand, som min drengetid kunne levere? Den samme sansning, som jeg husker fra situationer, hvor jeg blev bange eller oplevede noget skræmmende.
Adrenalin skærper oplevelserne
Tidligere troede neurologer, at hjernen simpelthen skruede ned for hastigheden, så man oplevede situationerne mere intenst som barn.
Neurologiske undersøgelser viser dog, at det formentlig er udløsningen af stoffer som adrenalin og noradrenalin i hjernens frygtcenter amygdala, der er med til skærpe oplevelsen specielt i barndommen, så den står klarere, og så tiden subjektivt set går langsommere.
En af de tænkere, der har undersøgt tidsopfattelsen, er den franske filosof Paul Janet.
Ifølge ham er halvdelen af vores oplevede liv allerede ovre, når vi er 18 år.
Hvordan hænger det så sammen?
Jo, han mener, at når du er fire år, vil et år udgøre en fjerdedel af dit liv, mens dit 60. år kun vil udgøre en tresindstyvende del.
Så for hver fødselsdag, du har, udgør det år, der er gået, en stadig mindre del af dit samlede liv.
Så set med det fokus er det ikke underligt, hvis nogle af vore år smelter sammen i erindringen og synes at være gået meget hurtigere, end de reelt gør.
Tid kan måles på to måder
Filosoffen Poul Lübcke fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet kan gøre os lidt klogere på den tankegang.
Han mener, at årsagen til den forskellige opfattelse af tid som hhv. barn og voksen skal findes i, at vi som mennesker måler tiden på to forskellige måder. Han siger:
”Der er den objektiv måde, hvor vi bruger ur og kalender. Den måde er bestemt i forhold til astronomiske forhold, årstiderne, og hvornår solen går op og ned.
Så er der den subjektiv måde, hvor vi tæller vigtige begivenheder og lader dem være rettesnor for hvor meget tid, der er gået. Når vi oplever en masse ting over en periode, føler vi, at tiden går langsommere i den periode.”
Poul Lübcke mener, at den subjektive forståelse af tid betyder meget i barndommen: »Når man er barn, føler man, at man hele tiden oplever noget, simpelt hen fordi man hele tiden oplever noget nyt. For eksempel kan en bustur være en stor oplevelse for et barn, men temmelig intetsigende for en voksen,« siger Poul Lübcke.
Han forklarer, at vi som voksne ikke bliver ved med at være lige så følsomme overfor nye oplevelser som i barndommen:
»Mellem to fødselsdage kan et barn for eksempel have 100 store oplevelser. Men når man er 50 år, har man måske kun 10 store oplevelser mellem to fødselsdage. Og når man bliver endnu ældre, kan det føles som nul.«
Det får Poul Lübcke til at konkludere:
”Når man bliver ældre, synes man derfor, at man burde have oplevet mere i løbet af et år, end man gør. Det gør vi, fordi vi sammenligner det med alt det, vi oplevede i barndommen.”
Så Poul Lübckes råd til ældre mennesker, der føler, at tiden går for hurtig, og at de oplever for lidt, er at begynde på noget nyt. Noget de aldrig har prøvet før.
Foråret sagtner farten
Hvad har alt det så med foråret at gøre?
Jo, jeg synes forårstiden er en tid, hvor den subjektive måde at anskue tiden på har de bedste betingelser. Hvis vi har øjne og ører med os, så er foråret en tid, hvor sanserne nærmest kan få tiden til at stå stille. For selvom det er det samme scenarie hvert forår, så er det lige fantastisk hver gang.
Desuden er foråret en både lys og spirende tid, hvor nyt liv titter frem alle steder, og det burde nok kunne inspirere os til at gøde vore egne indre værdier for at få glæden til at pible frem i takt med at bøgen springer ud og i samklang med sanglærkens durtoner.
Men hvad er det så, foråret byder på? Hvilke forårstegn er nøglen til sanserne og fornemmelsen af samhørighed med naturen? Ja, lad os prøve at liste nogle af dem op:
1. Erantis spirer frem
Erantis i blomst er en forårsbebuder.
Erantis siges at være det tidligste forårstegn og deraf også navnet, som kommer fra græsk, og betyder forårsblomst.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_4b91fb3e551546308f801438df47b48c~mv2.png/v1/fill/w_261,h_174,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_4b91fb3e551546308f801438df47b48c~mv2.png)
2. Pollensæsonen begynder
Et andet af de tidligste forårstegn er, når hasselbusken blomstrer.
Bagsiden af den medalje er, at de lysegule blomster, der ligner piberensere, frigiver pollen. Sidste år skød Astma-Allergi Danmark årets pollensæson i gang mandag den 22. februar og begyndte at udsende daglige pollental. I år blev sæsonen allerede blæst i gang den 31. januar af stormen Malik.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_49a6abd4d7e542feb6ce8beeb23d64a0~mv2.png/v1/fill/w_255,h_178,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_49a6abd4d7e542feb6ce8beeb23d64a0~mv2.png)
3. Anemoner dækker skovbunden
For mange er det forår, når de hvide anemoner dækker skovbunden. Anemonerne udnytter den tidlige forårssol og blomstrer, inden træerne får blade og blomstrer i april og maj.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_b452cc1717c14b1aa979150c97bd3ed0~mv2.png/v1/fill/w_286,h_189,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_b452cc1717c14b1aa979150c97bd3ed0~mv2.png)
4. Frøer lægger æg
Det er forår, når frøerne lægger æg . Sidst i marts og først i april kan man finde frøæg i småsøer og vandhuller.
Æggene er små gennemsigtige klumper med en lille, sort prik i midten.
Det tager 85 dage fra ægget er lagt, til en lille frø er færdigudviklet.
Allerede efter cirka fire dage kan man se, at den sorte prik har forandret sig.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_a202ac9b151c4500b37ddc0c415a5aab~mv2.png/v1/fill/w_323,h_215,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_a202ac9b151c4500b37ddc0c415a5aab~mv2.png)
5. Sommerfugle går på vingerne
Citronsommerfuglen er en rigtig forårsbebuder.
I marts ses de citrongule hanner, der med den flotte gule farve er let at få øje på.
De hvidgule hunner kommer et par uger senere. Citronsommerfuglen strejfer vidt omkring og kommer hyppigt på besøg i haver for at suge nektar fra de tidlige forårsblomster.
En anden sommerfugl, som vågner tidligt, er dagpåfugleøjet, der - som citronsommerfuglen - overvintre her.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_5064810081ee4409b3d42520deed332a~mv2.jpg/v1/fill/w_980,h_680,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_auto/a12cb5_5064810081ee4409b3d42520deed332a~mv2.jpg)
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_140e4d47999d492d9a64bebea748c7dc~mv2.png/v1/fill/w_309,h_199,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_140e4d47999d492d9a64bebea748c7dc~mv2.png)
6. Bøgen springer ud
For mange bliver det først rigtigt forår, når bøgen springer ud.
TV 2 Vejret har fulgt bøgens udspring siden 2003 med hjælp fra seerne.
Sidste år sprang bøgen ude den 18. april, i 2020 den 25. marts, hvilket var det næsttidligste registrerede bøgeudspring kun overgået af 2014, hvor de første, lysegrønne bøgeblade foldede sig ud den 22. marts.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_02dc7108967c4a1da9f0c2f543913c0a~mv2.png/v1/fill/w_328,h_219,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_02dc7108967c4a1da9f0c2f543913c0a~mv2.png)
7. Humlebidronningen er på udkig
Et andet sikkert tegn på forår er, når humlebidronningen igen tumler rundt og leder efter et godt sted til en rede.
En af de vigtigste fødekilder for humlebier, er de tidligt blomstrende gæslinger fra pil.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_1fd33b0bc78f4b76872215e968d528d5~mv2.png/v1/fill/w_336,h_188,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_1fd33b0bc78f4b76872215e968d528d5~mv2.png)
8. Svalerne kommer tilbage
Det er forår, når svalerne kommer tilbage fra deres vinterferie i Afrika.
Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_5530822b08af4af489d989ec38acf42f~mv2.png/v1/fill/w_310,h_226,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_5530822b08af4af489d989ec38acf42f~mv2.png)
9. Sanglærken giver lyd fra sig
Lyden af forår er, når sanglærkehannen står over terrænet og synger. Det er de mest attraktive, som kan holde tonen længst.
Selvom lærkerne danner faste par, er de ikke mere faste, end at hunnerne gerne tager sig en parring med andre hanner, mens hendes egen partner er oppe at synge.
Sanglærken hører i øvrigt til en af de mest udbredte fugle i det danske landskab.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_5b966d4b203f4bb3b5a37e5b1b489b29~mv2.jpg/v1/fill/w_210,h_174,al_c,q_80,enc_auto/a12cb5_5b966d4b203f4bb3b5a37e5b1b489b29~mv2.jpg)
Lærkesang:
10. Forårsfuglekor
Udover sanglærken, er solsorten og bogfinken de allermest udbredte fugle herhjemme. Og ligesom andre standfugle, som musvitter og mejser og de først ankomne sangere, synger de lige fra solen står op og til den går ned igen.
Og fra marts og de næste måneder vil fuglekoret tage til, i takt med at flere og flere arter vender retur fra vinterkvarterne.
Fuglesang:
11. Insekter rører for alvor på sig
Foråret får det til at krible og krable i jorden.
Skolopendre, tusindben, bænkebidere, biller og mange andre insekter vågner op fra vinterens hi i takt med, at solen gradvist får varmet jorden op.
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_2eb38a873a934432956282596fd005d0~mv2.png/v1/fill/w_303,h_237,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_2eb38a873a934432956282596fd005d0~mv2.png)
Derudover kan jeg oplyse, at jeg har læst, at hvis du har rigtig gode øjne og måske også lidt insiderviden, så vil du opdage, at hamsterens testikler vokser om foråret.
Opslaget oplyser for øvrigt også, at fænomenet (vist nok) ikke gælder for mænd. (Gad vide om det nogensinde er blevet undersøgt?:))
Lyset gør os forårskåde
Ud over alle de ydre tegn, så sker der også noget med vores indre liv som en gave fra foråret. Det er nemlig en kendsgerning, at vi - på linje med planter og dyr - bliver påvirket af lyset. Så allerede den 21. december på årets korteste dag - kaldet vintersolhverv - bliver kimen lagt til forårskådheden. For fra den dag får lyset nemlig overtaget igen, og dagenes længde tiltager ganske langsomt over de næste seks måneder, til det vender igen.
Psykolog Arne Holte, der er professor i sundhedspsykologi ved universitetet i Oslo, fortæller, at det tiltagende lys gør specielt kvinderne forårskåde. Han siger:
”Især kvinder bliver forårskåde. Lyset gør dem mindre trætte, de føler sig mere attraktive, og de er mere interesserede i sex.”
Med hensyn til mændene, så erfarer Holte, at de er mest interesserede i sex i juli/august, som en konsekvens af, at kvinderne virker mest tiltrækkende der. For som han siger:
”Mænd bliver tiltrukket af det, de ser.”
Og så konstaterer han ellers:
”Ved juletid er begge køn helt på bunden, når det gælder seksuel interesse.”
Hans viden er baseret på international forskning og hans egne undersøgelser i Norge.
Her fulgte han omkring 1.000 sygepleje- og lærerstuderende med månedlige målinger i to og et halvt år.
Foråret giver os et hormonboost
Arne Holte og også andre forskere mener, at lysets magiske virkning på os og vores livsgnist har at gøre med hormonerne melatonin og serotonin.
Ifølge Arne Holte, så bliver melatonin ofte kaldt for kroppens søvnhormon. Det bliver udskilt i små mængder midt om natten, når det er mørkt omkring os.
Om vinteren bliver der udskilt mere end om sommeren.
Når det så bliver lyst, og lyset rammer øjenlåget, bliver der sendt signaler til bagsiden af synsnerven om at standse udskilningen af melatoninet og om at begynde at nedbryde det. Men den øgede mængde melatonin, vi producerer i de mørke måneder, gør os mere trætte og sløve, og for nogle kan trætheden endda udvikle sig til en depression.
Nogle har gode erfaringer med at blive behandlet med lysterapilamper og af den vej slippe for vinterdepressionen.
Det andet hormon - serotonin - producerer vi i bestemte område af hjernen. Hormonet er vigtigt for både søvnregulering, seksualitet og humør.
Forskerne har opdaget, at dagslys har stor betydning for mængden af serotonin i hjernen. Når det er efterår og vinter, falder mængden af serotonin, som også er blevet associeret med depression.
»Vi ved fortsat ikke hvorfor, men vi ved, at de to hormoner er meget følsomme over for lys og mørke,« fortæller Arne Holte og fortsætter: ”Der er nemlig et fint samspil mellem disse to hormoner og lyset.”
Han forklarer videre:
”Om vinteren kommer morgenlyset ikke ind og stiller dit biologiske ur på samme måde som om foråret, sommeren og det tidlige efterår. Og lyset inden døre om vinteren minder ikke om det lys, man kan få udendørs. Det betyder, at det biologiske ur for mange ikke bliver stillet igen før lidt ud på dagen. Det kan give et større behov for søvn og en forskruet døgnrytme om vinteren,« fortæller Holte.
Psykologiprofessoren mener således, at hormonerne, som styres af årstiden, sandsynligvis er med til at forklare, hvorfor de fleste af os har det bedre i sommerhalvåret end i vinterhalvåret:
”Vi forstår fortsat ikke den underliggende mekanisme, men meget tyder på, at lys er en vigtig faktor i forståelsen af menneskets adfærd,” slutter han
Forårsfornemmelser = forårsforventninger
Hormoneksperten Anders Palmstrøm Jørgensen er ikke enig med Arne Holte. Han tror derimod, at den nordiske forårskådhed er et mere psykologisk end et biologisk fænomen.
”Jeg tror, det handler om forventninger. Det er psykisk stimulerende, når solen titter frem, og det bliver varmere. Vi forbinder denne årstid med positive oplevelser,” siger forskeren.
Og tilføjer: ”Måske er det simpelthen denne forventning, der får det til at krible i kroppen.”
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_de6820bf4596441f83cd8f583c7b645d~mv2.png/v1/fill/w_480,h_360,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_de6820bf4596441f83cd8f583c7b645d~mv2.png)
Hvis jeg skal sammenfatte, hvad solen, lyset og foråret gør ved os, så synes jeg, at fablen ”Solen og Nordenvinden" er eksemplarisk.
Den handler om, at solen og nordenvinden engang skændtes om, hvem der var den stærkeste.
De væddede med hinanden om det og prøvede deres kræfter af på en mand, som netop gik forbi.
Den, som først fik frakken af ham, var vinder.
Først var det nordenvindens tur. Den brugte magt og blæste op til storm og fløj med vilde hyl imod den arme mand. Den rev og sled i mandens tøj og ruskede og trak. Men jo værre den rasede, des tættere holdt manden frakken fast, fordi han frøs så forfærdeligt.
Til sidst blev nordenvinden træt, og så blev det solens tur.
Den skinnede så mildt og varmt på den forfrosne mand og lunede hans kolde krop, så frakken til sidst blev for varm. Han trak den derfor af og tog den under armen.
”Der ser du”, sagde solen, ”man kommer længst med det gode.”
Og så kunne jeg jo lægge til, at hvis du vil være forårskåd, letpåklædt og se foråret pible frem, så er det solen og varmen, der er dine venner.
Som en kommentar til Ukraine-situationen, kunne det måske være en ide, at lade solen skinne så kraftigt på Putin, at ikke alene frakken, men også alle forsvarsmekanismerne og brynjen falder.
I øjeblikket nærmer nordenvinden sig vel nærmest orkanstyrke i den konflikt, og Putin holder krampagtigt fast i sin kurtka!
![](https://static.wixstatic.com/media/a12cb5_260101672a954613ac09e73f4319c495~mv2.png/v1/fill/w_487,h_339,al_c,q_85,enc_auto/a12cb5_260101672a954613ac09e73f4319c495~mv2.png)
Comments