top of page

Tanker i kølvandet på et folketingsvalg

TEMA-citater:

- ”Tag tankerne med dig i seng, thi morgenen er klogere end aftenen”

- ”Den kloge støder sig ikke to gange på samme sten”

- ”Selvom aben bærer silkeklæder, er den stadig en abe”

- ”At være ærlig giver dig måske ikke mange venner. Men det giver dig de rigtige venner.”


For et stykke tid siden fik jeg den ide, at det kunne være spændende at se på, hvordan det samme ordsprog eller den samme talemåde ser ud i forskellige lande, eller måske er sagt mere elegant af en anden i en anden kontekst. For det må selvfølgelig være sådan – tænker jeg - at hvis folk skal kunne forstå sig selv i relation til et ordsprog, så skal det matche den selvforståelse og de regler, der gælder for det pågældende land eller den specifikke situation.

Den tese viste sig at holde stik.

For eksempel hedder ordsproget: ”Brændt barn skyr ilden” på arabisk: ”Den, der er bidt af en slange, er bange for selv skyggen af et reb.”

Et andet eksempel er ordsproget: ”Lediggang er roden til alt ondt.” På amerikansk bliver det til: ”Det er den omstrejfende bi, der samler honning,” på arabisk: ”Arbejd, og du vil blive stærk; sid stille, og du vil stinke,” og på svensk: ”Armod er sløseriets datter.”


Viden sætter dig fri

Det er også meget interessant at se på citatet: ”Viden er magt,” som tilskrives den engelske filosof Francis Bacon, men som også er blevet en del af det danske sprog. Hvis vi definerer magt bredt, så gælder det, at viden både kan være nøglen til en reel magt over andre, men også evnen til at tage magten over sit eget liv.

I begge tilfælde gælder det, at ”Viden er livsomvendende,” som jeg har hørt det udtrykt.

Her kommer et par eksempler:

”At bygge et folkebibliotek er at rive et fængsel ned” (Amerikansk), ”Boghylden er den stige, hvorpå du bliver din overmands lige,” ”Oplysning betyder at tage det fulde ansvar for sit eget liv” (William Blake), ”Jeg læser for at blive en del af andre verdener” (Satina Amanda Wandel Clausen), ”At læse er at drømme med åbne øjne,” ”Bøger er et værktøj til at finde,” ”Du kan ikke eje det, du ikke kan forstå” (Johann Wolfgang von Goethe,) ”Viden kommer af at lære. Visdom kommer af at leve” (Anthony Douglas Williams,) og ”Viden er at vide, at en tomat er en frugt. Visdom er ikke at proppe den i en frugtsalat.”



At fortsætte med en sådan opremsning er selvfølgelig ikke særlig interessant.

Heldigvis kom det netop overståede valg mig til befriende og forfriskende undsætning. I den sammenhæng passer ”vores” ordsprog og talemåder nemlig i mange tilfælde perfekt ind. Og blander vi dem med ordsprog fra andre lande og supplerer med ”de hjemmelavede,” så kommer vi ganske tæt på at kunne spidde den uvidenhed, inkompetence og arrogance, som jeg synes kendetegnede en del af valgkampen, og som også ind imellem gælder den politiske dagligdag generelt. Lad os sætte i gang:


Ærlighed giver de rigtige venner

Jeg må indrømme, at ikke bare valgkampen, men også den politiske situation i Danmark generelt har fået mig til stille spørgsmålstegn ved, om vore politikere har de rigtige venner? For jeg faldt over et ordsprog, som siger:

”At være ærlig giver dig måske ikke mange venner. Men det giver dig de rigtige venner.”


Jeg synes, at et af de største problemer i dansk politik er, at der bliver ”sået” så meget uærlighed, at det kan være svært at have tillid til politikerne, og dermed også være svært at vælge mellem dem. Meget af uærligheden er noget medierne graver frem, men der er også noget ”der skriger til himlen” i det daglige arbejde på Borgen. Noget der får mig til at spørge: ”Tror I, jeg er dum?”


Fx er det mig ubegribeligt, at der ikke var nogle toppolitikere eller topembedsmænd, der – som det første – spurgte, om der var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Som simpelthen spurgte: ”Må vi det her?”

Jeg forestiller mig, at det svarer til, at jeg sætter min bil på værksted til et eftersyn, og når jeg så henter den igen og kører hjem, så kan den ikke bremse. Jeg vil tro, at det første en mekaniker tænker på, når han skal efterse en bil er, om den kan bremse. Og hvis vi bliver i sammenligningen, så ville der altså have stået mindst otte mekanikere omkring min bil, som alle ”GLEMTE” at spørge: ”Kan den bremse?” jf. "Må vi det her?"


Tiden er relativ

Da Mette Frederiksen senere - i minkkommissionen - blev spurgt, hvorfor hun ikke gav udvalget tid til at læse den skrivelse, de havde i hånden, og som klart gav udtryk for, at der ingen hjemmel var for at aflive alle mink, svarede hun, at det var der ikke tid til. I samme åndedrag sagde hun, at hvis hun havde vidst, der var et problem, ville hun selvfølgelig have sørget for hjemlen. Altså underforstået, at så ville der have været tid til at bruge mindst 14 dage på at sikre hjelmen, som ville kræve et folketingetsflertal.

For mig giver det ikke så meget mening!


Eksemplet siger ikke noget om mit politiske ståsted, men er bare et almindeligt menneskes råb om, at vi altså ikke bare er stemmekvæg, men forventer ordentlighed i omgangen med vort danske demokrati.

Og ”I” skal vide, at for de allerfleste af os gælder, at vi altså er normalt begavede og godt kan gennemskue, når nogen forsøger at tale ned til os eller prøver at føre os bag lyset.

Også selv om I bevæger jer i ”De Københavnske Saloner”😊



Ovenstående eksempel er bestemt ikke det eneste, der udfordrer tilliden til det politiske system.

Lad mig i flæng nævne et par andre:

Søren Pape Poulsen holdt som justitsminister under en ferierejse til Den Dominikanske Republik i 2018 ministermøder uden om Udenrigsministeriet og uden at have været i kontakt med den lokale, danske ambassade. Han fik det altså til at se ud som om, han var på officiel rejse for Danmark.

Pape og vennerne (Mai Mercado og Inger Støjberg var også med) mødtes med landets præsident, udenrigsminister, justitsminister og andre.

For øvrigt var Papes gode ven Frans Hjort Hammer – chefkonsulent i KMD - også med på turen. Og for at passe ind i mødet havde han fået titlen ”Vicesportsminister.”

Eksperter i diplomati kalder det er en grov overtrædelse af praksis i Udenrigsministeriet, hvor hverken ambassaden eller daværende udenrigsminister Anders Samuelsen var orienteret.

Hvad snakkede de mon om på møderne?


Og så var der vist også noget med nogle usandheder omkring Papes ex-mand. Fx har Pape siden 2014 turneret rundt med en historie om mandens familierelationer til præsidenten i sit hjemland:

”Hans onkel er præsident i Den Dominikanske Republik. Så han har – kan man sige – politik tæt på.”

Ekstrabladet fik trevlet sagen op, og påviste, at han overhovedet ikke er i familie med ex-præsidenten.

Da Pape blev grebet i løgnen, hævdede han, at da alle derude kalder hinanden onkler og tanter, så var det nærmest rigtigt alligevel.

Men nej, Pape: Din tidligere husbond er ikke i familie med ex-præsidenten!


En løgn tager flere med sig

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har bestemt heller ikke gjort noget godt for tillidsbarometeret.

Lad mig her blot nævne et par brudstykker af det store register af sager, som bestemt ikke er med til at løfte hverken den moralske tro på eller tillid til en mand, som har været med til at tegne dansk politik siden han blev valgt til Folketinget første gang i 1994. I 18 af årene som minister - ti af dem som statsminister:

- I 2002, da Løkke var indenrigs- og sundhedsminister, overnattede han – på statens regning - på hotel som Hr. Jensen efter en våd julefest i København.

- Løkkes første store opgave som statsminister var lederskabet for FN’s klimakonference COP15 i 2009. Det var den klimakonference, hvor Lars Løkke under en debat faldt i søvn på formandsstolen med hammeren i hånden, og den klimakonference, hvor Lars Løkke ifølge flertallet kastede enighed og beslutninger i grams med en forhastet og udemokratisk ledelse…mødet endte uden enighed og uden protokol.

- Etableringen af en ny VK-regering i 2010 blev blandt andet fulgt op med reformer, der fastfrøs samtlige offentlige overførselsindkomster, og forringede vilkår for dagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension.

- Samme år gik Løkke tiggergang til Venstres ledelse, der – foruden betaling af 152.000 kroner til Løkkes tøj og sko - måtte punge ud til familiens rejse til Mallorca og ekstra hotelrengøring af de ikke-ryger-værelser, hvor Løkke alligevel måtte have en smøg i forbindelse med overnatning.

- Efter at have tabt magten til Helle Thorning i 2011 lykkedes det i 2012 Lars Løkke at springe over boligkøen, da han gennem sit netværk fik fingre i en udsigtslejlighed i Nyhavn til spotpris.

- Det lykkedes Løkke at fortsætte "med høj cigarføring," da han i 2012 blev formand for den internationale organisation GGGI. Bilag viser, at der i den forbindelse er regninger på over 1 million kroner for flyrejser, hvor han blandt andet med rund hånd sørgede for betaling af flybillet til sin datter, dyre hotelophold og private chauffører. En konsekvens af den sag blev, at udviklingsminister Christian Friis Bach (B) trak sig fra sin post.

- Lars Løkke Rasmussens sidste akt som statsminister og formand for Venstre løb af stablen med fire kaotiske år fra 2015 til 2019, hvor Løkke med et snævert flertal i ryggen først forsøgte sig med en mindretalsregering og siden med VKLA-regeringen.

Det var den periode, hvor Løkke nedlagde Irakkommissionen og holdt hånden under Inger Støjbergs ulovligheder.



Lovbrud udløste gratis lejlighed

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh havde heller ikke helt rent mel i posen, da han – som folketingsmedlem - fik en gratis lejlighed stillet til rådighed i København.

Han gav usande oplysninger for at få foden indenfor i den gratis og bekvemme lejlighed.

Præmissen for, at Alex Vanopslagh kunne få tildelt en gratis lejlighed i København gennem Folketinget og et skattefrit tillæg til dobbelt husførelse på 30.000 kroner årligt, var, at han var flyttet til Struer, og at han havde sin lovlige folkeregisteradresse der.

Avisen Information gravede i sagen og fandt ud af, at LA-formanden stadig havde sin gamle lejlighed i København, da han sagde Ja-tak til den gratis medlemsbolig.

Vanopslagh har siden erkendt sit lovbrud.

Alex Vanopslaghs parti – Liberal Alliance – fik et kanonvalg og røg ind i Tinget med 14 mandater.


Nå ja. Så er der jo også lige Inger Støjbergs dom ved Rigsretten. Hun blev dømt af ni ud af ti højesteretsdommere for, at hun i 2016 - i sin egenskab af Udlændinge- og Integrationsminister - udsendte en ulovlig instruks om, at adskille en række unge, gifte asylpar.

Flere embedsmænd - herunder Støjbergs egen chefjurist – har siden fortalt, at ministeren blev advaret om, at det ville være ulovligt at adskille de unge, gifte asylpar, hvis det skete konsekvent og uden undtagelser.

Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne havde god vind i sejlene under det netop overståede folketingsvalg. Efter stemmeoptællingen lægger partiet nu beslag på 14 taburetter i det nye folketing.


Messerschmidt og Meld og Feld

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt er også nødt til at ligge ”Lit de parade” i denne sammenhæng. Han er nemlig tiltalt for både svindel og dokumentfalsk.

Ifølge anklagemyndigheden har han forsøgt ”at opnå uberettiget udbetaling” af EU-midler, der svarer til 98.835 kroner. Desuden menes han bevidst at have forsøgt at undgå, at pengene skulle betales tilbage.

Messerschmidt nægter sig skyldig. Han blev 13. august 2021 fundet skyldig i byretten og idømt seks måneders betinget fængsel, men han klagede efterfølgende over dommeren, som havde liket opslag på Facebook, der var kritiske over for DF og Messerschmidt.

Det fik 22. december 2021 Østre Landsret til at beslutte, at byretssagen skal gå om, da dommeren i byretten kan opfattes som inhabil. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår den nye byretssag skal køre.

Dansk Folkeparti havde et elendigt valg den 1. november. De gik fra 16 mandater til blot fem. Men de er altså stadig repræsenteret i Folketinget.


Selvom jeg har flere ”syndefulde” folketingsmedlemmer på blokken, vil jeg stoppe her og blot fremhæve følgende svenske citat, som jeg synes giver rigtig god mening i forhold til ikke bare de ovenstående eksempler, men også generelt:

”Den, som én gang har bedraget, er altid mistænkt.”


Jeg er fuldstændig på det rene med, at folketingsmedlemmer også bare er mennesker. Men vil man vælges som en af de 179 medlemmer, der udgør den grundlovgivende forsamling – Folketinget - som er maskinrummet i vort danske demokrati og garant for beslutninger, der får vort samfund til at fungere, ja, så må man have sit moralske kompas i vatter.

Det synes jeg.



De Radikale og honningfælden

I relation til det vennecitat, som indleder dette afsnit, kom jeg til at tænke på De Radikale Venstres ultimatum til Mette Frederiksen om at udskrive valg inden folketingets åbning - som altid er den første tirsdag i oktober. Det skyldes et andet vennecitat, jeg faldt over:

”Er din ven af honning, så æd ham ikke ganske op.”

Gad vide, om Sofie Karsten Nielsen kan have følt, at Socialdemokratiet har taget De Radikale Venstre for givet?

I så fald har de altså været honningvennen, som var ved at blive ædt op.

Hvis det er tilfældet, så er der vel ikke anden udvej, end at gøre opmærksom på sig selv?!


Et andet ordsprog - med russisk oprindelse - rinder mig ofte i hu, når vore politikere kommer med tåkrummende kommentarer:

”Tag tankerne med dig i seng, thi morgenen er klogere end aftenen.”


Et eksempel er statsminister Mette Frederiksen, som to måneder efter minkkommissionens beretning endelig kunne meddele, at der var truffet en afgørelse om beretningens konsekvenser for de involverede embedsmænd og topchefer.

For oven på advarslen til Barbara Bertelsen og hjemsendelsen af rigspolitichefen fandt hun modet til – helt ude af trit med folkestemningen - at sige:

”Jeg vil også gerne diskutere, om der overhovedet er tale om en skandale.”


Pape på glat is

De Konservatives formand Søren Pape må også være træt af en dumsmart bemærkning, han kom med under et besøg på et plejehjem i Randers, hvor 45 medarbejdere har sagt op de seneste to år.

Her foreslog han, at krisen i omsorgssektoren kunne løses med ukrainske flygtninge.

For, som han sagde:

”Mange er jo kvinder, som har et omsorgsgen.”

I den sammenhæng er det måske også relevant at nævne den udtalelse, som Søren Pape kom med under en sammenkomst på den amerikanske ambassade i februar 2021. Her fik han sagt, at ”Grønland er Afrika på is.”

I perioden op til valget blev han interviewet til Berlingske og uddybede sit udsagn. Han sagde:

“Jeg er ikke en type, der pakker tingene ind (...) På nogle områder minder Grønland om et udviklingsland. Når jeg siger det, så handler det om indhold - om vold, sex og druk," og fortsætter:

”Det er helt igennem forfærdeligt, at vi i det danske rigsfællesskab har sådanne forhold. Jeg siger det ikke for at gøre nogen kede af det, men det er jo virkeligheden.”

Det fik formanden for det grønlandske parti Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til at fare i blækhuset.

Han kalder Søren Pape Poulsens bemærkning for ”respektløs,” og uddyber i en kommentar til Ekstra Bladet:

“Jeg håber ikke, han bliver statsminister med de holdninger, han har til Grønland. Jeg kan ikke se, at et frugtbart samarbejde kan køre, hvis man har den grundholdning.”

Flere valgeksperter mener, at netop den udtalelse fra Søren Pape var en væsentlig grund til, at hans ambition om at blive vores næste statsminister kuldsejlede totalt.


Fejl er succes, hvis vi lærer af dem

En anden russisk talemåde taler også til en problematik, som ind imellem rammer dansk politik:

”Den kloge støder sig ikke to gange på samme sten”


Et eksempel:

Den 10. marts 1998 – dagen før et folketingsvalg – så Ekstrabladets forside sådan ud:



En uge før den spiseseddel stod der på forsiden af Børsen: "Uffe står til klar valgsejr".

Det samme billede tegnede sig i den ene meningsmåling efter den anden.

Bookmakerne i London troede også på et socialdemokratisk valgnederlag. Hos det australske firma Centrebet var Uffes odds for at vinde 1,4, mens Nyrups var helt nede på 2,5. Så Uffe Ellemanns chancer blev vurderet til at være næsten dobbelt så store som Nyrups. Ovenstående forside fulgte altså godt op på meningsmålingerne.

Men Ellemann var godt klar over, at den forside kunne vende stemningen mange steder. Og han har også i mange sammenhænge sidenhen benægtet at have sagt sligt.

Han har fortalt, at han i venlighed – som tak for et lift hjem fra et vælgermøde – havde inviteret en journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet indenfor til et lille glas, og de havde så ”udnyttet” situationen til at tage billeder og at forfatte en kreativ overskrift.

Ellemanns mavefornemmelse holdt stik. Meningsmålingerne vendte, og da stemmerne var talt op, havde Nyrup vundet.

100 – 200 færøske stemmer havde fået valget til at vippe over til Socialdemokratiets fordel, og Poul Nyrup Rasmussen forblev statsmister (”Four more years”)


Løkke solgte skindet for tidligt

På valgaftenen forleden gentog Lars Løkke ”kunststykket.” Han fik forudsagt et resultat af valget, som længe så ud til at blive tilfældet, men som i sidste ende ændrede sig.

I lang tid så det nemlig ud til, at moderaterne skulle storme ind i Folketinget med 15 mandater, og samtidig blive tungen på vægtskålen i forhold til både rød og blå blok, som ikke kunne mønstre et flertal på egen hånd.

Det fik ham til i sin valgtale til partiet at udtale:

”Jeg ved med sikkerhed, at Danmark skal have en ny regering,” og så fortæller han om den brede regering, han og partiet er gået til valg på.

Videre siger han:

”Hvis målingerne holder bare så nogenlunde, så kommer det her lille, nye parti, Moderaterne, i Folketinget på en måde, så det kan mærkes,” og fortsætter:

”For en stund skal nøglerne i hvert fald forlade statsministeren. Om hun eller en anden skal have dem igen, beror på, om vi i den kommende tid kan finde os til rette om et bredt regeringsprogram, der bringer Danmark videre.”


Løkkes Moderaterne stormede ganske vist ind med 16 mandater, men ”Kongemagerscenariet” kuldsejlede med de sidst optalte stemmer, som betød, at Rød blok lige præcis fik det mandat, som gjorde, at de selv kunne tælle til 90, og dermed blev uafhængig af Løkkes mandater.



For Gud og loven er vi alle lige

Følgende spanske ordsprog har også strejfet mig flere gange under valgkampen– specielt i debatten om at bære tørklæde:

”Selvom aben bærer silkeklæder, er den stadig en abe”

Ifølge en forklaring til ordsproget, så bærer det betydningen: ”Du kan ikke ændre på, hvem du er.”


Et eksempel på citatet kunne være Venstre-formand Jakob Ellemann, som på et pressemøde i starten af valgkampen først mente, at man godt måtte takke nej til hjemmehjælpere, der bar tørklæde.

Senere skiftede han mening.

Først sagde han:

- Hvis borgeren skal have frit valg, så er det også retten til at sige fra, lød det blandt andet.

Men allerede få timer efter pressemødet begyndte han at trække i land, og dagen efter erkendte Jakob Ellemann-Jensen til Ekstrabladet, at han begik en fejl ved at udtrykke sig sådan:

- Jeg formulerede mig dårligt i går. Jeg var ikke ordentlig skarp.

Senere uddyber han den nye holdning i TV:

- Påklædning eller religion eller hårfarve eller andre ting er ikke et relevant kriterium, når det gælder ældrepleje. Det, der er vigtigt, er, om borgeren får den service, som borgeren med rimelighed kan regne med, og som borgeren er tilfreds med.


Hvem der er aben i eksemplet, vil jeg lade læseren afgøre!


Eksemplet giver mig anledning til at hæfte følgende amerikanske citat til:

”Alt menneskeblod har samme farve.”


"Uskylden er både blind og døv"

Det vil føre for vidt at blive ved med at hæfte specifikke eksempler på citaterne.

Jeg kunne selvfølgelig stoppe her – og det ville nok være bedst.

Men det vrimler med citater, som ”udstiller,” hvad der foregår i dansk politik. Så jeg vil endnu engang lukke øjnene for opslagets omfang, og præsentere de guldkorn for jer, som I absolut ikke kan undvære!!


I kan garanteret selv sætte politikereksempler på følgende citat:

”Hyl med de ulve, du er iblandt”

Citat får endnu mere kant, når den bliver parret med sit arabiske ditto:

”Gør dig selv enøjet, når du drager gennem et enøjet land”

Med flere af ovennævnte eksempler in mente, kan man da godt få den tanke, at flere af vore politikere tror og håber, at vi kun ser halvdelen af det, de laver.


Når vi nu er ved sanserne, så giver den kendsgerning, at Inger Støjberg insisterer på at kalde sin rigsretssag for "Barnebrudesagen" frem for det, den reelt var, nemlig en sag om at have udstedet en ulovlig instruks, mig anledning til at nævne følgende talemåde:

"Ingen (Inger;-)) er mere døv end den, der ikke vil høre."



Rosenkilde blev for Alternativ

Som single er der en vis trøst i citat:

”Kan du ikke få den, du elsker, så må du elske den, du kan få.”

Det citat har sin politiske pendant. Det hedder:

”Hvis der ikke sker, hvad du holder af, så hold af det, der sker,” og er arabisk.


Var det ikke det Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, gjorde, da hun dagen efter valget først sagde, at med valgresultatet var det ikke længere nødvendig med en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen?

Senere samme dag – efter hun havde talt med sin folketingsgruppe – indrømmede hun, at hun havde været for hurtigt ude, og nu havde lyttet til sin gruppe, som enstemmigt går ind for en advokatundersøgelse.

Hun giver "manglende søvn ovenpå en lang valgkamp" skylden for, at hun kom til at sige noget, hun ikke havde opbakning til.

- Derfor er Alternativets officielle holdning, som før valget, at vi er for en advokatundersøgelse, fastslår partilederen nu til TV2


Et indiansk ordsprog rammer lige i plet, når vi taler om klimapolitik og klimakrise. Det hedder:

”Vi arver ikke jorden af vores forfædre, vi låner den af vores børn.”

Med det fokus burde klimadebatten have fyldt mere i valgkampen!?!


Stille vand giver dybest brønd

Et kinesisk ordsprog sætter spørgsmålstegn ved, om de kvinder, der sidder i folketinget, ejer den fornødne visdom. Det hedder:

”Udvis altid den største agtelse for en stille kvinde. Ingen kvinde ejer større visdom, end den, som holder mund.”

(Lad mig understrege, at citatet absolut ikke er udtryk for min egen holdning, og at et evt. søgsmål for sexisme skal rettes mod Kina :-)

Kineserne har så til gengæld også et ordsprog, som giver kvinderne et godt råd, HVIS de skulle komme til at sige et pip:

”Et venligt ord varmer tre vintre, et koldt giver kuldegysninger midt om sommeren.”


Afslutningsvis vil jeg nævne et par citater, som giver god mening EFTER en (valg)kamp:

Først et russisk (af alle):

”Efter at krigen er slut, findes der mange tapre,”

og så et japansk:

”Man lærer kun lidt af sejren, men meget af nederlaget.”


OG så skal vi alle huske:

”Er man født som et æsel, kan man ikke dø som en hest” (Italiensk)


PS:

Politik kan være farlig

Idéen med et ordsprog er at understrege en pointe med et smukt sprogligt billede. Men blot et enkelt forkert eller udeladt ord kan få hele det sproglige mesterværk til at vælte.

Det gælder følgende ordsprog:

Han har begge ben i næsen (Han har ben i næsen/ Han har begge ben på jorden)

Alligevel får det – i den rette kontekst – en dybere mening, end de to ordsprog, det er afledt af:

Som eksempel kan nævnes Brian Nielsen fra Nye Borgerlige i Thisted, som på en tur rundt for at hænge valgplakater af sig selv op i lygtepælene fik sig en slem forskrækkelse. Han var nemlig ude for en ulykke.

Det fortæller Folketingskandidaten i et opslag på Facebook, hvor han blandt andet skriver:

"Da vi satte valgplakater op i Thisted valgte jeg at træde ud foran en bil, så blev jeg kørt på. Jeg blev smidt op på motorhjelmen og smadrede bilens forrude, hvorefter jeg røg 3 meter hen ad vejen."

Heldigvis kom han ikke noget alvorligt til:

"Det er lidt besværligt, når jeg skal gå, men udover det er der ingenting. Så vi fortsætter så lang tid vi kan se," skriver Brian Nielsen, der samtidigt forklarer, at det var hans egen skyld, og at bilisten ikke kunne gøre for det.



Comments


bottom of page