Citater med relation til ”relationer”:
1. Dem, vi elsker, går aldrig bort, de går blot i forvejen.
2. When you see something
beautiful in someone, tell them.
It may take seconds to say, but
for them, it could last a lifetime.
3. Når jeg er død
kom ikke til min grav
for at fortælle, hvor meget du
elsker mig og hvor meget du
savner mig.
For det er de ord, jeg trænger
til at høre, mens jeg fortsat er i live.
Citater med relation til ”bidrag”:
1. Man kan ikke betvinge det, der ligger uden for ens kontrol. Man kan kun lære at leve i harmoni med det.
2. Når du haster af sted i trafikkens vrimmel, så husk: Vejen er kort fra jorden til himlen.
3. When you have more than you need, build a longer table not a higher wall.
4. Snart, er den mørke tid omme
før vi ved af det, kan foråret komme.
De lyse timer bliver fler og fler,
uanset, om det regner eller sner.
Tiden flyver så hastigt afsted,
i kapløb med livet, flyver vi med.
Døgnets timer, kan synes så få,
der er jo så meget, man gerne vil nå.
Livet må man aldrig
glemme at leve.
Det er et ansvar
man ikke kan dele.
5. “I dag ser jeg min karriere og arbejdsliv som en hoppebold. Hvis jeg taber den, kan den samles op og løftes igen. Mit helbred er en glaskugle. Hvis jeg taber det, går det i stykker.” (Af Søren Hebsgaard – journalist.)
Livet er bidrag og relationer
Vi sad der og lod vores mor forlade os. Det var sørgeligt og gjorde ondt, men var til at bære i nuet. For hun havde levet. Meget. Rigt. Hun havde elsket. Meget. Og hun havde bidraget med alt det, der var hende.
For hun var ikke nærig med sig selv. Hun er en god og smuk fortælling om det, vi alle instinktivt godt ved, og som videnskaben efterhånden har bevist i utallige undersøgelser nemlig, at det eneste, der virkelig gør os lykkelige, er at have nære og gode relationer.
Men ………. Det er alligevel ikke nok til et liv, der giver mæthed af dage.
For vi er ikke kun vore relationer. Vi er også vore bidrag. Som art vil vi gerne noget med os selv. Gøre den der forskel, som så mange går og taler om. Hvis ikke vi havde dette drive, ville ting som fx mikroskoper, knallerter, apps, Harry Potter, musikvideoer, eksistentialisme og bistader ikke have set vores verden, og vi ville have nok i mad, beskyttelse og sex.
Samtidig er vi en besynderlig selvdestruktiv art. For jo mere vi har, jo mere vil vi have. Derfor bliver listen over alt det, vi skal nå, hele tiden længere i stedet for kortere, efterhånden som vi får streget et punkt over på listen. For mange resulterer det i et slavelignende forhold til To-do-listen, som kan få samfundsmæssige konsekvenser.
430.000 danskere oplever således hver eneste dag symptomer på stress. 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Stress koster hver dag samfundet 40 millioner kroner. Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensionister og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år.
12 procent af danskerne - 430.000 mennesker - har symptomer på alvorlig stress hver dag.
Dertil kommer, at omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Det har blandt andet betydet, at antallet af danske børn og unge, som får udskrevet antidepressiv medicin, steg med 60 procent i perioden 2005 – 2012, viser et studie, som SDU har foretaget. En tendens som vi vel kan have svært ved at tro har ændret sig væsentligt siden.
Oveni ved vi, at 350.000 danskere i dag kæmper med angst.
Pres genererer selvmordstanker
Den ultimative konsekvens af det store daglige pres er livslede. En undersøgelse blandt danske studerende i alderen 16 - 24 år viser, at 40 procent af dem har haft selvmordstanker.
Vi ved, at blandt de 15 – 19-årige er der tre selvmord for hver 100.000 piger og otte for hver 100.000 drenge hvert år. Desuden ved vi, at der er omkring 6.500 selvmordsforsøg årligt i Danmark, hvoraf ca. 600 får ”held” af det.
Umiddelbart tænker man jo, at nu må det stoppe!! Kan det passe, at vi skal gå og have det så dårligt i vort lille smørhul af et land? Hvornår har vi bidraget nok?
Men på trods af det overbevisende tal- og bevismateriale får man alligevel en fornemmelse af, at hamsterhjulet hele tiden får et ekstra nøk, og at der bliver stillet endnu flere krav om performance i en tid, hvor der er god gang i væksten i det danske samfund. Og i stedet for at skabe rum for restitution, kommer der nye lister med flere punkter.
De yngre generationer er ramt endnu hårdere. For udover at skulle forholde sig til deres egen fysiske virkelighed og de referencegrupper, de er en del af, bliver deres sociale liv påvirket af en masse fremmede, som de gennem de sociale medier, bevidst og ubevidst sammenligner sig med – og desværre sjældent til deres egen fordel.
Børn under 10 år laver videoer, der er så professionelle skabt, at de til forveksling ligner noget et reklamebureau kunne have lavet, og disse videoer lægger de så op i håbet om at få en masse anerkendelse fra deres fans. Og for hver gang de oploader en video, og de mange likes udebliver, falder et lille stykke af deres selvværd ned i havet af synlig social fornedrelse og fiasko, og så står de der, uden en chance for at beskytte sig mod denne afvisning.
De er jo børn for pokker. Hvordan skulle de vide, hvem de selv er endnu? Også deres større søskende oplever dette og drukner den oplevede fiasko i druk og narko, som også er et stigende problem.
Vi skal lære at sætte grænser
Bidrag og relationer er de to elementer, der skaber levende liv, der er værd at leve.
Vores opgave er at finde ud af, hvad og hvor meget vi hver især ønsker at bidrage med. Og selvom det kunne se sådan ud, når man browser rundt på Facebook og andre sociale medier, handler dette bidrag langt fra altid om at bestride vidunderlige meningsfyldte kreative job, der sender en verden rundt til møder med andre sublime mennesker.
Bidrag er også at møde ind om morgenen i skole, en Matas-forretning, et kontor eller på en byggeplads. Hvor som helst vi skaber noget, som støtter det liv og samfund, vi alle er en del af. Og hvor vi har en naturlig plads at udfylde, der giver os en hel basal sikkerhed i vores væren.
Vores opgave er også at finde ud af, hvilke relationer, vi ønsker at være en del af. Hvem skal have adgang og lov at mene noget om mig, som jeg tager til mig? Hvem vil jeg gerne dele mig selv med? Sund overlevelse i en hypersocial verden kræver af os, at vi afgrænser den flok af mennesker, der bliver til medskabere af min vores selvopfattelse.
Når jeg dør, håber jeg på, at det bliver med et elsket menneskes hånd i min. Og med en overbevisning om, at jeg bidrog rimeligt.
Det sidste kæmper jeg mest med, fordi jeg også er et listemenneske, hvis liste må have fået den galopperende Covid-19-virus. Hver gang jeg streger en ting ud, kommer der nemlig to nye til.
Gad vide om der kan udvikles en vaccine mod det?! Eller måske er naturmedicin løsningen?
Comments