TEMA-citater:
- Traditioner er den lim, der holder os sammen. Traditioner skaber fællesskaber, og de er vigtige, hvis vi vil ændre verden til noget bedre. De skaber orden og struktur i verden (Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som en kommentar til forslaget om at afskaffe Store Bededag)
- Man kan ikke betvinge det, der ligger uden for ens kontrol. Man kan kun lære at leve i harmoni med det.
- Den, der går for langt fra æblet, risikerer at finde en edderkop i den, når han kommer tilbage (Persisk ordsprog.)
- Ærlighed er en smuk og gratis gave. Sørg for, at den gror i din have.
- People change, and often they become the person they said they would never be.
Jeg har en slægtsbog herhjemme.
Den omhandler min mors slægt på mødrene side.
Jeg har fået fortalt, at det var en pensioneret lærer - Henry Nielsen - som en dag for mange år siden dukkede op hos min moster Grethe (der hele sit liv boede der, hvor hendes og dermed også min mors slægt stammer fra) og spurgte, om han måtte forske lidt i hendes/vores slægt, fordi han syntes, den var så spændende.
Det fik han lov til.
For nogle år siden så jeg slægtsbogen, og fik (selvom det på det tidspunkt ikke var helt lovligt☹) lov at tage en kopi af den. I dag er der vist gået så mange år, at det ville være okay at kopiere - men helt omsonst, fordi hele bogen nu ligger på Internettet!
Den første, som nævnes i bogen, er Niels Jonssen.
Om ham står der:
”Borgmester i Vejle. Om hans herkomst vides intet. Han nævnes første gang som borgmester i år 1511 og igen i 1515. Hans hustru Kiersten findes der ingen oplysninger om. Niels Jonssen byggede det søndre kapel til Trinitatis Kirke som begravelsessted for sig og sin familie. Om det vidner en nu overkalket indskrift i kapellet.
Indskriften har været fornyet af hans søns sønnesøn, Dr. Mathias Jacobæus, der var livmedicus ved Århus Domkirke i 1619.
En tavle, der har hængt på Niels Jonssens gård, fortalte, at Christian den 2. besøgte Niels Jonssen i hans hjem i 1525. Det var ved den lejlighed, at kongen fik den jydske adels opsigelse.
Niels Jonssen døde i 1528 i Vejle, og blev begravet i det af ham opførte kapel.”
Rytterstatuen af Frederik den Syvende på Christiansborgs Slotsplads i København. Han står som giver af Danmarks Riges Grundlov fra 1849. Han blev dermed den sidste enevældige og den første konstitutionelle danske konge. Statuen er betalt af en indsamling blandt beboerne i København og omegn.
Hans valgsprog var: Folkets kærlighed, min styrke.
Peder Hansen i fint selskab
Det vil altså sige, at der er vidnesbyrd om min mors slægt 512 år tilbage i tiden. - Lyden af historiens vingesus, fornemmelsen af taknemmelighed og forståelsen for kun at være en lille del af noget meget større strejfer `en.
I den anden ende af den slægtsbog står jeg så. Jeg er nævnt to gange. Den ene gang er jeg godt nok blevet til Evald. Men det lever jeg fint med. Specielt fordi min storebror, Leif, et sted er blevet til Frede.
Der er rigtig mange i den bog, som ”blot” er trædesten for næste generation, og så er der et par stykker, som stikker ud. Specielt de første par hundrede år var der flere ”honoratiores” i slægten, men senere blev de fleste jordbrugere eller bønder, som der står i slægtsbogen, og det kan jo være lige så godt.
En af disse ”bønder” stikker ud. Han hedder Peder Hansen. Han sad i den første grundlovgivende forsamling.
Peder Hansen blev født den 18. april 1798 i Kirke Såby og var søn af fæstegårdmand Hans Larsen og Ane Nielsdatter. Efter konfirmationen kom han i væverlære, og drev dette håndværk til 1821, hvor han fæstede en gård i Kirke Såby. Denne gård byttede han i 1828 med en gård i Abbetved, som han drev til 1865, hvor han gik på aftægt.
Han var sognefoged og lægdsmand 1832-1862 og medlem af sogneforstanderskabet 1842-1844 og 1852-1854.
Han døde den 13. juni 1878.
Politisk hørte Peder Hansen til de ældste bondevenner og var medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling fra 5. oktober 1848 til 5. juni 1849.
I en artikel, jeg har om ham, står der, at han stillede op i Københavns Amts 6. Distrikt, hvor han opnåede over halvdelen af stemmerne, mens resten ”fordelte sig på en forpagter og en møller fra egnen,” som der står.
Til sidst står der: ”Trods det gode resultat stillede han sig ikke oftere til Rigsdagsvalg.”
Min tip, tip, tip ….. oldefar Peder Hansen (1798-1878.) Han blev valgt til den første grundlovgivende forsamling (1848-1849.) Jeg beklager billedkvaliteten, men det er det eneste billede, der findes af ham!
Danmarks første Grundlov
Danmarks første valg til en lovgivende rigsforsamling fandt sted torsdag den 5. oktober 1848.
Der blev valgt 114 medlemmer til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som sammen med 38 medlemmer, udpeget af kongen, fik til opgave at udforme og vedtage Danmarks første Grundlov, der blev underskrevet af kongen og trådte i kraft den 5. juni 1849 (Grundlovsdag.)
Alle myndige mænd over 30 med egen husstand havde stemmeret. Set med samtidens øjne var valgretten meget bred, selvom kvinder, tjenestefolk, fattige eller folk, som faldt under kategorien ”fjolser”, ikke havde stemmeret. Med en ”bred valgret” betød grundlovens bestemmelser reelt, at 15 procent af den samlede befolkning, eller 72,8 procent af alle mænd over 30, fik valgret. Alt er relativt!
I artikler kan man også læse, at man forud for valget så Danmarks første organiserede valgkamp, der blev ført af Bondevennernes Selskab på Sjælland og øerne. Det blev således et valg mellem sociale klasser og ikke et politisk valg. De tre klasser var: Det Konservative Højre, der repræsenterede godsejerstanden, Det Nationalliberale Centrum, der repræsenterede de større byers borgerstand, samt Bondevennerne - Venstre - der repræsenterede landmændene og dermed også Peder Hansen.
Det var altså denne valgkamp og denne grundlovgivende forsamling min tip-tip-tip…oldefar blev en del af. Og her kan det – som et kuriosum – fortælles, at han kom i fint selskab med blandt andet N.F.S. Grundtvig.
PS. Jeg tænker, at hvis vi i dag havde en paragraf, hvor der stod, at ”fjolser” ikke måtte stemme, så kunne vi hurtigt få det valg overstået😊
Junigrundloven af 5. juni 1849
Så for 173 år siden satte kong Frederik VII med et pennestrøg og med ordene: ”Et ord er et ord" sit navn på et af de mest betydningsfulde dokumenter i Danmarks historie. For første og eneste gang i sin regeringstid benyttede han sin enevældige magt til at gennemtrumfe sin vilje, og satte dermed punktum for 189 års enevælde.
Og med en grundlov og kongens understregning af at ”Et ord er et ord,” burde Danmark stå godt rustet til en fremtid med demokratiske spilleregler, som lå i forlængelse af Jyske lov (der blev nedskrevet i 1241), hvis ”overskrift” "Med lov skal land bygges" har stået som et ideal for en samfundsindretning, hvor folket fulgte loven og enhver kunne få sin ret.
Det var altså vigtigt for Peder Hansen, at være med til at udforme Grundloven. Men da den mission var fuldført, var lysten til rigsdagsarbejde væk - for gården i Abbetved skulle jo passes (tænker jeg, han tænkte.) Ja, man skal vælge sine kampe og kende sine prioriteter. Skomager, bliv ved din læst!!
Grundlov med dyb forankring
Grundprincipperne i Grundloven er blandt andet, at den sætter grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. Så skal den sikre stabile rammer om det politiske liv og de politiske kampe om magten. Desuden skal Grundloven sikre, at borgernes rettigheder ikke krænkes.
Da grundlovens regler er fundamentet for vort demokrati, er den mere vanskelig at ændre end andre love. Den danske grundlov er kun blevet ændret fire gange, siden den blev vedtaget for mere end 160 år siden. Og sproget i mange af paragrafferne er ikke blevet moderniseret siden.
Her er et kort rids over de fire gange, Grundloven er blevet ændret siden 1849:
1. Grundloven af 28. juli 1866, også kaldet Den Gennemsete Grundlov, er resultatet af et politisk kompromis imellem de konservative og de liberale. For Folketingets vedkommende blev Junigrundlovens regler bibeholdt, mens valgretsreglerne til Landstinget kom til at ligne dem i Novemberforfatningen. Novemberforfatningen var forberedt til at regulere fællesanliggender - altså anliggender for fx Slesvig, som vi tabte endegyldigt i 1864. Efter Dybbølkrigens afslutning i 1864 bestod monarkiet kun af Danmark, og Novemberforfatningen var således overflødig.
2. Med Grundloven af 5. juni 1915 fik kvinder og tjenestefolk også stemmeret til Rigsdagen, ligesom fremtidige grundlovsændringer kun kunne vedtages ved en folkeafstemning, hvor det var krævet, at mindst 45 procent af de stemmeberettigede stemte for en eventuel ændring.
3. Grundlovsændringen af 10. september 1920 var en konsekvens af Genforeningen, hvor den nordlige del af det tidligere hertugdømme Slesvig, blev indlemmet i Kongeriget Danmark.
4. Med den nugældende Grundlov af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane (en regering må ikke have et flertal imod sig, så hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes,) gjort til en del af Grundloven. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen. Dog havde drengebørn fortrinsret til tronen, indtil tronfølgeloven blev ændret ved en folkeafstemning i 2009.
Constantin Hansens maleri af det første møde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848. Det blev bestilt af erhvervsmanden Alfred Hage i 1859 og udført i årene 1860-64.
Hvis jeg kender min slægt ret, så står Peder Hansen allerbagerst - og måske gemt bag en anden.
En Grundlov med ånd
Vores Grundlov er en af verdens ældste forfatninger, og mange gange og mange steder har den været genstand for misundelse og begejstring for de frihedsrettigheder, vi danskere er omfattet af i loven.
Vores nuværende Højesteretspræsident (udpeget i november 2022,) Jens Peter Christensen, havde for år tilbage en Klumme i Jyllands-Posten, hvor han causerer over, om Grundloven har en ånd?
Hans konklusion er:
”Grundloven er en samling paragraffer. Men grundloven er ikke kun jura og teknik. Grundloven handler i høj grad om holdninger og værdier. Grundloven danner rammen om vort demokrati, retsstat og folkestyre. På den måde giver det mening at tale om grundlovens ånd. En opinionsundersøgelse i forbindelse med grundlovens 150-års jubilæum i 1999 viste, at under en tredjedel af den voksne befolkning har læst i grundloven. Alligevel mente hele 77 pct. af borgerne, at grundloven sikrer demokratiet i Danmark. Det er godt at vide, at man ikke behøver at være jurist eller skriftklog for at kunne forstå grundlovens værdi.”
Så med Grundloven har vi altså at gøre med et klenodie på linje med kongeligt porcelæn, en Børge Mogensen-sofa eller et B&O anlæg - og med dem skal man ikke fucke!!
Et brud med 160 års tradition
Alligevel har vi nu balladen.
Regeringen vil afskaffe St. Bededag ved Kongelig forordning, og bryder dermed med 160 års tradition for at lade kirkelige spørgsmål afgøre i kirkeligt regi.
Den fremgangsmåde er helt sikkert valgt af den grund, at regeringen på den måde er sikker på, at få deres forslag stemt igennem.
Men kan man fifle med Grundloven på den måde? Kan man fucke med Grundloven for egen vindings skyld?
Der er meget tale om magtfuldkommenhed i forbindelse med regeringsførelse disse år.
Men er det ikke lige netop essensen af magtfuldkommenhed at gå på kompromis med Grundloven for at få ”sin vilje”?
Det er vigtigt at være ydmyg over for det, som er større end ’en selv, synes jeg. Og jeg er sikker på, at Frederik VII ville have stejlet på sin hest ude foran Christiansborg, hvis der havde været liv i den ekvipage i dag.
Det var helt sikkert ikke i den ånd, kongen, Grundtvig og Peder Hansen underskrev Grundloven i 1849. For som kongen sagde ved underskrivelsen: ”Et ord er et ord.” Og så kan vi jo passende føje et ordsprog - fra den første danske ordsprogssamling fra 1506 - til: ”Skik følge eller land fly.”
Sådan kan man ikke – hvis I spørger mig – være bekendt at behandle den værdifulde arv, vi fik givet med Grundloven.
Pindsvin eller lille tyk hund?
Og selvom kloge-kloge Martin Krasnik i en leder i Weekendavisen den 23. januar bagatelliserer problemet ved at skrive:
”Danmark burde være et svært bevæbnet pindsvin. Men vi er en lille tyk hund med alt for korte ben. Slagsmålet om bededagen viser, at vi endnu ikke har forstået, hvad Ruslands krig betyder for os,” og trækker altså her en tråd til Jeppe Aakjærs skarpe replik fra 1916: ”Du Pusling-Land, som hygger sig i Smug, mens hele verden brænder om din Vugge,” så er Grundloven vel den, der konstituerer os som land, og dermed den, der grundlæggende gør landet værd at kæmpe for.
Så den må vi først og fremmest stå vagt om.
Lad mig lige sætte lidt flere ord på problematikken:
Mandag den 9. januar meldte kirkeminister Louise Schack Elholm (V) ud, at regeringen ikke kun vil afskaffe Store Bededag som en fridag, men også som en helligdag – ved kongelig resolution. Det vil sige, at kirkeministeren alene vil gå til dronningen og bede om hendes underskrift på, at helligdagen er afskaffet, og at folkekirkens kirkeår og liturgiske bøger derfor skal ændres.
Engang var kirken i Danmark en statskirke, og staten var en religiøs stat. Borgerne skulle være medlem af den evangelisk-lutherske kirke, og den enevældige konge styrede såvel stat som kirke.
Fra statskirke til folkekirke
Men med Grundloven af 1849 fik vi religionsfrihed og den evangelisk-lutherske statskirke blev en folkekirke – tæt knyttet til, men ikke lig med staten.
I Grundlovens § 66 står der, at folkekirkens forhold ordnes ved lov.
Den forfatning for kirken, som paragraffen sigter til, blev aldrig gennemført. Med tiden tolkede man derfor paragraffen sådan, at folkekirkens "indre anliggender" ordnes ved løbende lovgivning.
Men folkekirkens ”indre anliggender” har man hidtil forstået som folkekirkens lære og gudstjenester, salmer og liturgi. Det har politikkerne hidtil holdt sig fra at bestemme over i respekt for, at folkekirken ikke er et statsvæsen, men en evangelisk-luthersk kirke, der har trosbekendelser og ritualer, som ikke er politiske, men kirkelige og teologiske anliggender.
Beslutninger om ritualer, salmebøger, alterbøger mv. er derfor blevet ført ud i livet ved kongelig resolution – netop for at undgå at politikkerne skulle blande sig i kirkens indre anliggender.
Det betyder, at kirkeministeren har båret folkekirkens anliggender frem til majestæten, som så har stadfæstet ordninger, autoriseret salmebøger og Alterbog og Ritualbog.
Det er sket efter langvarige processer i folkekirken, hvor de mange forskellige aktører i det kirkelige landskab har diskuteret, er blevet hørt og har nået en vis grad af enighed, som biskopperne typisk har stillet sig bag og fremlagt for ministeren, som så har bedt om dronningens stadfæstelse.
Ordet ”resolution” betyder egentlig løsning.
Det kan man imidlertid ikke kalde den nuværende misere, hvor regeringen tænker at bruge den kongelige resolution til, stik imod sædvane, at gribe ind i folkekirkens indre anliggender - uden om folkekirken.
Papirløst forhold under pres
Grunden til, at det papirløse forhold mellem stat og kirke – altså, at der aldrig blev nogen forfatning for folkekirken - har kunnet fungere så godt som det har, er, at politikkerne har holdt en armslængdes afstand til folkekirkens ”indre anliggender”.
Hvis den forståelse ikke længere er til stede hos nutidens regering og folketing, så er der ikke noget lovgivningsmæssigt værn imod statens indgreb mod folkekirkens indre anliggender.
Biskop for Haderslev Stift Marianne Christiansen (for øvrigt tidligere præst i Thisted) skriver i en Kronik i Jyllands-Posten den 11. januar med titlen: ”Forslaget om at afskaffe store bededag truer det papirløse forhold mellem staten og folkekirken” følgende om ”armslængdeprincippet”:
”Hvis helligdage ikke længere vurderes på deres åndelige betydning, men derimod på, om det kan betale sig at afskaffe dem, hvad så med Skærtorsdag og Langfredag – hvor længe bliver det ved med at være vigtigt at huske på Jesu lidelse og død, når statskassen fattes penge?”
Om Bededags betydning – set fra hendes (kirke-)stol – skriver hun:
”Siden 1686 har det danske samfund undet sine borgere og kirke denne dag som en helle for alle arbejdende til at hvile og bede for landet og samfundet. Bede for freden, for et mere retfærdigt liv og for trivslen i naturen og blandt mennesker. Ironisk nok er det alle disse ting, vi i dag stræber efter. Vi har så åbenbart ikke længere råd til en dag til at bede for dem. Vel ud fra den betragtning, at de kan opnås ved øget produktion og penge til forsvaret.”
Resultatet er mindre ånd
Harmen over forslaget flammer op i lys lue i slutningen af kronikken:
”At sløjfe en helligdag er også at sløjfe dens indhold, dens traditioner og dens historie. Det kommer ikke igen. Det er én gang for alle. Hidtil har denne fredag i maj været en åbning i hverdagen, et pusterum, en konfirmationsdag, en fordybelsesdag. En dag til besindelse på taknemmelighed over livet, og bøn for at vi må kunne leve det i fred og retfærdighed.
Virkningen af at fjerne en helligdag i samfundet er naturligvis mindre ånd, mindre tid til ro og fordybelse og samvær i familierne. Om det øger arbejdsudbuddet og produktiviteten, som ønsket, eller om det bare giver danskerne og familierne mindre tid og glæde og større træthed i et i forvejen presset samfund, vil vise sig.”
Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop i Aalborg Stift, mener også, at regeringen bryder med forståelsen i Grundloven ved ikke at inddrage biskopperne, og kridter problemet op på følgende måde:
”Selv under Enevælden skete en afskaffelse af helligdage i samarbejde mellem kongen og biskopperne. I 300 år har traditionen været, at vi taler sammen og finder frem til en løsning,” siger han til Jyllands-Posten.
Bededag eller Grundlovsdag?
Så helt grundlæggende handler det om, at for at undgå gode argumenter fra folk, der ved, hvad det drejer sig om, bestemmer regeringen bare selv for at være sikker på ”succes.”
Kan det sammenlignes med at ville bygge en bro uden at konsulterer en ingeniør?
I et læserbrev i Berlingske dateret den 20. december sidste år kommer en læser – lidt polemisk – med et ændringsforslag:
”Den ny regering foreslår, at man afskaffer en helligdag, for eksempel Store Bededag, for at medfinansiere Forsvaret. Med statsministerens manglende overholdelse af Grundloven i forbindelse med minkskandalen, Inger Støjbergs rigsretsdom, andre folkevalgtes bilagsrod og andre monetære udeståender, vil det være nærliggende at afskaffe Grundlovsdag som national fridag, for der synes alligevel at være manglende respekt for landets love blandt mange af de folkevalgte. Vi er måske i en situation, hvor der er flere folkevalgte, der tror på Vorherre, end på overholdelse af landets love, selv om de skriver under på, at de vil overholde Grundloven, når de vælges ind i Folketinget.”
Det er lidt fristende at slutte dette indlæg med et uddrag af den tekst, der skal prædikes over Bedefredag den 5. maj - måske for sidste gang:
Salmisten skriver: Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.”
(Salmernes Bog 51, 3-19)
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (uddrag):
”For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«
(Matthæusevangeliet 3, 1-10)
Hvem tør udfordre det - og så på Danmarks befrielsesdag? 😊
PS. Thisted Amt var ved valget til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 repræsenteret af Frederik Christian von Haven (Thisted/Vestervig,) Hans Ditlev Lützhøft (Thisted/Thisted,) Ulrik Christian Frederik Aagaard (Thisted/Bjergets Kro) og Christian Erhard Bagger (Thisted/Nykøbing Mors.)
Commentaires