Livet i kassen 2

TEMA-citater:

• Årene ved det, som dagene ikke forstår.

• Dem, vi elsker, går aldrig bort, de går blot i forvejen.

• Livet handler om at leve i nutiden, glæde sig til fremtiden og lære af fortiden.

• Vær aldrig en fange af din fortid. Det var kun en lektie – ikke fængsel på livstid.

• I verden er du bare nogen, men for nogen er du hele verden.

"Almanakken"

Anden del af ”Livet i kassen” vil jeg dedikere til en kalender, der lå i kassen.

365 beskrevne blade, som har gjort det ud for en form for dagbog. Det er - i min optik - i sig selv en spændende historie.

Men når man så tilsætter historien kalenderens årstal, så bliver historien både til Danmarkshistorie og ekstra interessant.

Der står nemlig ”1945” på forsiden! Vi får altså et tilbageblik på det sidste krigsår for præcis 80 år siden.

En 80 års gammel almanak

Et lille problem er blot, at der på kalenderbladene står 1946!

Men PYT! Det ændrer ikke på min ambition med projektet:

Jeg vil lave nogle nedslag i den kalender, som siger noget om både den person, der har udfyldt den, og om tiden. Og så har jeg valgt at dele beskrivelsen af kalenderen op i to indlæg, for at det ikke skal blive for langt. Dette indlæg beskriver kalenderen frem til og med november, mens december får sit eget indlæg. Forklaring følger😉

Første nedslag er den 7. januar. Her får vi at vide, at ”kalendepigen” (for jeg tror, det er en pige) har sendt brev hjem til ”mor” formedelst et frimærke til 20 ører. Det har også været vigtigt at markere, at Silkeborg by fylder 100 år i 1946, at hun skal have indleveret sko til ”Ekspresskomageren” og at ”de” fik hyldebærsuppe og karbonader til aften.

Det skal bemærkes, at i 1945 var retstavningen i Danmark sådan, at alle navneord skulle skrives med stort!

Den 9. januar har ”hun” ringet til Randers for 40 ører, har lånt veninden Ditte 25 ører til ”Garderoben,” og så har hun købt en billet til en nytårsfest for 1,50 kr.

Det er også værd at bemærke, at å tilbage i 1946 blev skrevet som aa.

Kalenderbladet for den 16. januar er blot medtaget for at tydeliggøre pengenes værdi for 80 år siden: Hun får sine udlånte 25 øre tilbage og køber et par sko for 32,65 kr. Desuden er det også værd at bemærke den tids fokus på sund og afvekslende hjemmelavet mad, hvor en stor del af råvarerne temmelig sikkert var ”egen avl.”

Sødsuppe var/er en traditionel forret, som typisk består af gryn, tørret frugt, sukker og vand. Råvarer som mange havde til rådighed, og som var nemme at opbevare igennem vinteren. Hvidkålsrouletter vil vi i dag nok kalde for kåldolmere. Kært barn har mange navne. 

Jeg husker min egen mors rouletter, som blev serveret med kartofler og brun sovs. Forsimplet kan man vel sige, at en hvidkålsroulette er en frikadelle svøbt i hvidkål. Jeg havde det lidt strengt med den snor, som var omviklet rouletten.

Som jeg husker det, så fik min mor lov at håndtere den 😉

Den 21. januar blev ”hun” Calmettevaccineret for 2. gang. 1. gang var halvandet år før.

Calmettevaccination blev indført i Danmark i 1951 som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Vaccinen bliver givet mod tuberkulose og er opkaldt efter Albert Calmette og Camille Guerin, som udviklede den.

Vaccinen blev udfaset i begyndelsen af 1980’erne, fordi forekomsten af tuberkulose i Danmark på det tidspunkt var lav.

Oplevelsen og bivirkningerne af den vaccination var åbenbart ikke værre, end at hun efterfølgende - for den formidable sum af 3, 75 kr. - havde overskud til at få ordnet håret, og tilmed også havde både energi og appetit til at notere aftensmåltidet, som bestod af stegte sild og budding.

PS. Af kalenderen fremgår det, at hun den 19. februar ”blev gennemlyst paa Sanatoriet og fejler ingenting.”

De 23. januar har hun blandt andet betalt 2,70 kroner til Sygekassen gældende for februar, og udover en suppe med delikat fyld, så var der brev fra mor.

NB! Indtil 1973, hvor den offentlige sygesikring blev indført, betalte danskerne til en sygekasse, som fungerede som en forening. Medlemmerne i foreningen betalte et beløb eller et kontingent for at få hjælp ved sygdom. Pengene gik til at dække udgifter til lægehjælp, medicin og andre sundhedsydelser, og var en form for gensidig forsikring.

At være en del af den forening har altså givet adgang til Calmettevaccinationen den 21.

Vi springer en måned frem.

Den 6. februar har hun hørt kgl. Skuespiller Melander læse ”Et Dukkehjem” op, og udover at have fået grød og torsk til aften, så var der også brev fra Jenny og et kort fra tante Anne.

NB! I 1897 blev der omdelt 74 millioner breve, og postvæsenet havde sammenlagt 5.342 ansatte.

I år 2000 byttede ikke færre end 1,5 milliarder fysiske breve hænder.

Det tal faldt til 170 millioner breve i 2022 - et fald på omkring 90 procent. Det skyldtes blandt andet E-Boksens sejrsgang, men også ændringer i, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

I 2024 var antallet af breve indleveret til PostNord faldet med 30 procent set i forhold til året før. Denne stadige nedgang i antal breve til omdeling gør, at 400 års posthistorie slutter ved årsskiftet i år, når PostNord leverer sit sidste brev for udelukkende at fokusere på pakkerne. 

Torsdag den 27. februar bliver ”pigen” syg om natten. Af hendes optegnelser fra den 28. februar får vi en fornemmelse af, at hun er på en form for kostskole. Det er tydeligt, at skolens personale er bekymrede for hende, og at de tager et ansvar for hende. Ikke færre end fire fra personalet tilser hende i løbet af natten, og umiddelbart tolker jeg det som om, at da ”Rektor” har været hos den syge pige, bliver der taget beslutning om at tilkalde en ambulance, og rektor vælger sågar at tage med i ambulancen og blive ”en Time” på hospitaler, som det bliver bemærket på kalendersiden.

En beslutning, som pigen dagen efter har overskud til at bifalde med et ”meget sødt af hende,” og et overskud (og måske en bedring,) som også får hende til at tilføje: ”spændende med ambulancen.”

At pigen er blevet behandlet efter alle kunstens og sygeplejens regler fremgår også af den sidste optegnelse, hvor der står, at sygehuspersonalet var ”flinke,” og at der gik en ”ekspressamtale hjem til Peter og mor.”

Jeg tænker, at med den behandling pigen fik, så kunne man trygt overlade sit barn til det sted!!

NB! Det er også værd at bemærke, at ”Rektor” var en kvinde, hvilket var ualmindeligt i 1940’erne. Tal fortæller, at i 1940 var 783.000 kvinder beskæftiget i hjemmet med husholdning og børnepasning!

Af kalenderne fremgår det, at hun er indlagt til den 8. marts, hvor hun bliver hentet af sin mor, med hvem hun rejser med hjem til Thisted. Mens hun er hjemme går kalenderskrivningen lidt i stå.

Den 10. marts får vi dog en besked om, at hun er ”uforsvarlig tosset” og den 16. marts er hun hos læge Prior og får ”4 slags.”

Den 22. marts er hun tilbage på skolen og får følgende retningslinjer af rektor: ”Hvil, gaa Ture og overanstreng dig ikke!”

Jeg vil speede lidt op, for ellers bliver et kalenderår til realtid! Faktisk sker der også det med optegnelserne, at de i høj grad gentager sig selv og indikerer, at skoleåret går sin vante gang.

Men nogle interessante nedslagspunkter forekommer der da.

Den 5. april spiller 2. verdenskrig for første gang en rolle i kalenderskrivningen.

Pigen skriver øverst: ”Kongemærke i Trøjen.”

Kongemærket - eller mere korrekt Kongeemblemet - var et lille emaljeret emblem, der for en pris på 5 kroner blev solgt i 1940 for at indsamle penge til Kong Christian den Tiendes Fond, der støttede sygdomsbekæmpelse og kulturelle formål.

Men emblemet blev også båret som et symbol på nationalfølelse og modstand mod den tyske besættelse under 2. verdenskrig. Altså en stilfærdig protest.

Og hvorfor er det så vigtigt for vores hovedperson at bære mærket netop den 5. april 1946?

Jo, anledningen må være, at Bornholm blev endelig befriet for den russiske besættelse den 5. april, da de sidste russiske soldater forlod øen den dag.

Af skriverier på siden fremgår det også, at der er en eller anden form for fest under anmarch, og det ville give rigtig god mening, hvis anledningen var afslutningen på fremmede magters besættelse af dansk jord.

"Kongemærket"

Så har jeg valgt at tage den 25. april med. Mest fordi hun med optegnelsen ”den første Bøgegren” – ”ved selvsyn” – varsler forårets komme, men også fordi der netop den dag er præcist ti år til jeg bliver født😊

Og så kostede en liter kærnemælk 14 ører!!

Den 5. maj har hun gjort sig ekstra umage med skriften. Med sin smukkeste skråskrift har hun skrevet ”Kapitulationen” og understreget det med et svunget tegn. Og selvfølgelig står det i bestemt form, fordi det jo lige præcis er den kapitulation, som udfriede den danske befolkning fra det, der er blevet kaldet ”De fem forbandede år.”

Det har selvfølgelig betydet meget for alle dengang, at ”krigens åg” var væk.

Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan friheden og alle de muligheder, den gav, har fyldt folk med optimisme, glæde og tro på fremtiden i 1945, og den følelse har krævet en respektfuld optegnelse på kalenderbladet som en slags overskrift på de nye tider og muligheder, der fulgte med freden.

Den 29. maj er kalenderbladet blevet beriget med et digt. Et digt, som bevidner, at ”kalenderpigen” også besidder en kunstnerisk åre, OG at hun tror på Gud!

Digtet lyder:

”Vær Glad, naar Faren vejer

hver Evne, som du ejer;

jo større Sag,

des tungere Tag,

men desto større Sejr!

Gaar støtterne i stykker,

og vennerne faar Nykker,

saa sker det blot, fordi du godt

kan gaa foruden Krykker. –

Enhver Gud sætter ene,

Han selv er mere nær!”

Det er jo nærliggende lige at dvæle ved, hvorfor pigen monstro har fundet grund til at fylde den 29. maj ud med et digt?

Umiddelbart ser det for mig ud til, at hun har haft brug for at stive sig selv af i en sag, som har gjort hende ked af det eller har fået hende til at føle sig alene. For som hun skriver, så er ”støtterne gået i stykker” og ”vennerne har fået nykker.”

Men hun støtter sig op af, at hun godt kan stå selv og at Gud er tæt på den, som står alene.

Der er ingen tvivl om, at folk, der tror på Gud, er godt hjulpet i svære situationer, og hvis man så oveni har en vis tro på sig selv, så står man stærkt i forsøget på at komme videre.

Jeg har stor respekt for hendes måde at reflektere og løse problemet på.    

Senere på året har kalenderen flere eksempler på pigens kunstneriske gave. Denne "gave" vil jeg folde mere ud i næste indlæg!!

Den 1. juni var hun oppe i fransk og fik ”Ug+ - Hurra,” som der står skrevet på kalendersiden. Den 20. juni var hun oppe i fysik og fik mg-. - Denne gang uden hurra!

Ug+ står for ”Udmærket godt” og med et + tilføjet er det topkarakteren på den tids skala!!

Mg- står for ”Meget godt” og med et – tilføjet svarer det vel til at få en ”pil ned.” Mg- var den tids femtebedste karakter.

Fra den 27. juni og frem til den 26. september står der stort set ingenting i kalenderen. Jeg tænker, at hun har holdt sommerferie derhjemme, mens kalenderne har ligget på værelset på skolen. Så det vi får at vide i/om de tre måneder er, hvad der har været forudskrevet. Altså begivenheder, som hun har skrevet ind fra årets start for at huske dem.

Et eksempel på det er den 5. juli, hvor hendes far har fødselsdag:

Et andet eksempel er den 18. august, hvor en Bent Krarup har fødselsdag:

Første optegnelse efter en lang pause/sommerferie er den 26. september, hvor Kong Christian den 10. har fødselsdag. Det er blevet markeret på skolen og har ifølge pigen været ”En dejlig Dag,” blandt andet fordi der er blevet serveret ”Kongens Fødselsdagsfrikadeller og stegte Æbler med Vin til.” Og så har rektor holdt fødselsdagstale.

Optegnelserne bliver herefter og frem til julemåneden meget kortfattede eller mangler helt.

Dog har begivenhederne den 29. november været så ”rystende,” at de har fået et par ord med på vejen. Her har hun været til terminsprøve i matematik og skriver efterfølgende. ”Jeg er ikke død endnu.”

Hendes optegnelser for december vil jeg gemme til næste indlæg.

For det første er ovenstående vist langt nok, og for det andet, så indeholder mange af kalendersiderne for december tegninger, som på fin vis fortæller, hvad dagene er gået med.

Så disse sider skal I selvfølgelig have i sin helhed.

Afslutningen her skal prydes med et par sider fra "Alt for Damerne" - også fundet i kassen - fra den 13. september 1960 - altså for 45 år siden - som indeholdt "Gemmesider" med, hvordan "Danmarks land og rige kunne broderes i korsting."