Livet i kassen 3
- Ivan klarskov Nielsen

- for 4 dage siden
- 2 min læsning
TEMA-citat:
Den største gave, du kan give et andet menneske, er dybden af din opmærksomhed
Jeg skylder en afslutning på ”Livet i kassen,” føler jeg. Det gør jeg, fordi vedkommende, der har leveret liv til kassen, har fortjent en afslutning. En form for sløjfe på kassen eller livet, så begge kan sættes tørt og sikkert et dejligt sted, og i respekt for et meningsfuldt og rigt liv få strøet et par smukke sproglige blomster ud over sig.
At jeg har ladet afsnit 3 hænge lidt skyldes, at en stor del af 3´eren er december- og julestof, og derfor passer det bedre ind i kalenderåret at drysse det ud nu.
Først skal kalenderen fra 2’eren afsluttes med dagsklip fra december 1946, hvor pigen - måske i kådhed, måske af overskud - eller begge - øser af sit kunstneriske overskud og pryder siderne med juletegninger. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er tanken om den tilstundende højtid og glæden over, at juleferien derhjemme snart står for døren, der udløser den løsslupne stemning.
Jeg har valgt at lave december-dagene som en oversigt, så de ikke flyder ud over for mange sider:

Jeg indrømmer, at det er meget småt. Så lad mig lige pege på et par interessante og sjove kommentarer fra kalenderen:
Den 10. december står der under en tegning, hvor pigen kigger forventningsfuldt på et tændt juletræ: ”Vi vandrer trøstigt ad Tidens Vej.”
Underforstået, at det trøster at gå på livets vej, for på et tidspunkt fører den hjem til familien og julen.
Den 17. beskriver samme tema. Her har hun tegnet en pige, som kigger hen over to hegn, og forklarer sig under tegningen. Der står: ”I overmorgen.” Og selvom hun noterer, at "det er en skidt Tegning," så rammer den vel meget godt!
Forhindringerne er nu til at overse og forventningens glæde er som bekendt den største.
Den 23. er hun landet i alle drømmene derhjemme, og hun har blandt andet tegnet den and, som skal være midtpunkt under julemiddagen dagen efter. Under den skriver hun:
”Anden ankommer. Det er smukt at glæde andre.” 😊
Efter den 24. er der ikke flere optegnelser i kalenderen.
Hun har fået andet at tænke på, og dermed rinder 1946 stille ud.
Opsamlingsheatet
Afslutningsvis vil jeg tage et opsamlingsheat, hvor det mest interessante af resten fra kassen skal i fokus.
Først et par julekort og en kalenderside fra en kalender fra Enggaard Konditori.




Så er der et par billeder fra befrielsesdagene i maj 1945.
Måske har de aldrig været vist før?




Der er også et brev fra januar 1939, som er skrevet på papir præget med ”Danmarks Rigsdag.”

Jeg vil slutte med et par tegninger, som på smukkeste vis illustrerer pigens kunstneriske talent, og som også åbenbarer en meget fantasifuld åre. Begge egenskaber, som - og det er for egen regning - godt kunne indikere et rigt og spændende liv:



PS. Arbejdet med denne kasse fuld af minder har fyldt mig med glæde, og har givet mig anledning til at mindes min egen barn- og ungdom også.
Dalai Lama knytter en smuk sløjfe på glæden ved at lytte til andre med følgende citat:
"Den største gave, du kan give et andet menneske, er dybden af din opmærksomhed."
Tak for lån😊



Kommentarer