TEMA-citater:
”En ny kost fejer rent, men en gammel kost kender krogene.”
”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde…….” (Paulus’ Brev til Galaterne)
”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.” (Prædikerens Bog 3:1-2)
”For at ændre fortiden har man brug for tilgivelse.” (Det gamle Testamente)
”Det handler om rejsen, ikke destinationen.”
”Kender du rejsen, så lys for andre.”
”Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl.” (Matt. 16, 25-26)
”Uden viden er livet blot en skygge af døden.” (Moliere)
”The truth has always been my greatest ally.” (pornoskuespiller Stormy Daniels)
Jeg har holdt en fantastisk juleaften herhjemme sammen med tre af mine børn og en svigerdatter.
Vi holdt os inden for alle kunstens regler og overholdt fuldstændigt, hvad juletraditionen byder os.
En af disse traditioner er juleknallerten, som var blevet delt rundhåndet ud på juletræets grene sammen med julepynten.
Hos os er traditionen så, at ”Først skal træet vises, siden skal den spises,” som det hedder i ”Højt fra træets grønne top.” Underforstået, at vi trækker ingen knallerter før træet er beundret, sangene sunget og lysene halvt nedbrændte.
Og når vi når dertil, så bliver vi alle som børn på ny. Det er som om, at alle de juleaftner, vi hver især har haft, bliver akkumuleret, og børn og voksne mødes i den samme lidt skræmmende spænding, det giver, når vi griber hver sin ende af papirhylstret og venter på knaldet.
Belønningen er ofte – ud over knaldet - en lille genstand og/eller en lille seddel med et par vise ord – de såkaldte bonmot. Bonmot er fransk og betyder direkte oversat ”Et godt ord.”
Jeg har læst mig frem til, at knallerter til juletræet er en ret gammel opfindelse, som kom til Danmark kort efter år 1900. Der stod også:
”I England var den blevet opfundet som et hylster eller et rør, hvori der er indlagt lidt krudt på en strimmel papir, der giver et knald, når det trækkes fra hinanden. Ofte var der også indlagt en lille genstand eller en seddel med ”et godt ord” - en bonmot.”

En ”tre-i-en”-tanke
Knallerten findes også i en nytårsudgave, og knaldet i knallerten skulle efter sigende have samme betydning eller effekt som fyrværkeriet nytårsaften, nemlig at skræmme det gamle års onde ånder og utøj væk.
Oveni får vi så en lille gave, som symboliserer en tak fra en, der holder af os, og endelig får vi et par opbyggelige ord med på vejen ind i det nye år.
MEN det korte af det lange er, at jeg på 2. juledag opdagede ”en bonmot” stukket ned bag en magnet på mit køleskab. Der står:
”En ny kost fejer rent, men en gammel kost kender krogene.”
Jeg er helt sikker på, at den er sat der af kærlighed og med hensigt. Jeg ser det som en tilkendegivelse af, at jeg bliver set som både rummelig og forstående og (forhåbentligt) med en god indsigt i ”menneskelige relationer,” eller subsidiært ”har gode empatiske evner.”
Ja, som Friedrich den Store af Preussen sagde tilbage i 1700-tallet: ”Salig er enhver i sin tro.” Det kunne jo nemlig også være - hvis jeg skal være rigtig hård mod mig selv - at mine børn har opdaget, at min kost fejer skidtet ud i hjørnerne.
Men jeg vælger at trække en ny knallert med mig selv, og tage de vise ord i den for gode varer. Der står: ”Lad nåde gå for ret.”

Ellers skal dette indlæg handle om ……. ja, bonmots, men i den udvidede udgave. For udtrykket dækker også over begreber som: ”Træffende udtryk, åndrighed, morsomhed, vittig bemærkning eller (på engelsk) ”a clever remark.””
Jeg har nemlig i årets løb samlet en del udtryk eller citater op, som jeg har tænkt, kunne bruges i mine indlæg. Så jeg vil - i bedste nytårstilbageblik a la ”Årets gang” - vælge et par af de bedste ud, putte dem i en knallert, trække dem - og causerer lidt over dem.
”Tidens fylde”
Den øverste på listen er ikke den, som er skrevet på først. Den står der, fordi den har været tænkt som en oplagt overskrift. Den rummer alt det en rubrik - eller overskrift - skal indeholde. Den er kort, tankevækkende og fantastisk!
Begrebet er ”Tidens fylde.” Hvad betyder det monstro?
Umiddelbart kan man tænke, at ”tidens fylde” er alt det, vi får tiden til at gå med. Alt det, vi fylder tiden ud med. Der er måske også den mulighed, at det betyder alt det modsatte. At begrebet ”tidens fylde” er en bestemt begivenhed eller en bestemt tilstand.
Udtrykket er oprindeligt fra biblen, og henviser til Jesu fødsel. Så her har vi altså ikke helt sluppet julen endnu.
I Paulus’ Brev til Galaterne, kapitel 4:4-5 står der:
”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.”
Begrebet har altså den oprindelige betydning, at Guds tid er som et kar, der fyldes, og når det er fuldt, er tiden gået og i dag som dengang, sender Gud sin søn, født af en kvinde, til os, på julenat. Vi har blot at vente.
Men lad os sætte lup på det fantastiske udtryk, og lade det vokse ud over bibelens støvede sider, og sørge for, at det - som en burre - sætte sig fast i vores måde at anskue livet - og tiden på. For som der står i Prædikerens Bog 3:1-8:
”Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen,
er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.”

Jeg hævder, at det er nemmere at fylde tiden (ud) end det er at finde tidens fylde.
Det minder mig lidt om den historie med manden, som var til bryllup, og under suppen pludselig råbte: ”Juhuuuu. (Pause.) En kødbolle.” Det var lykkedes ham at finde suppens fylde.
Sådan er det måske også med tidens fylde. Vi skal blive gode til se og nyde stjernestunden eller honningdepotet i ”tidssuppen.” Og måske kan vi tilmed blive gode til at skabe stjernestunder og i hvert fald, som et minimum, blive gode til at lægge honningdepoter ud.
Det skal vi, fordi det er i tidens fylde, vi vokser som mennesker og det er der, vi samler kræfter til at få mening i at fylde tiden ud.
Tidsoptimisten
Jeg indrømmer blankt. Jeg er tidsoptimist.
Jeg ved, at min familie og mine - nu tidligere - kolleger har vidst det og har skullet leve med det stort set altid.
I familiesammenhænge har det indimellem – eller faktisk altid - været pinlig. Det med altid at komme som den sidste og i sidste øjeblik er ikke rart. Og når man kommer som den sidste, er det udelukket at kunne liste stille ind. Tvært imod har det ofte været ”udråbt for alverden” med ordene: ”Nå, nu er Ivan kommet, så kan vi godt gå i gang.” Så har jeg slået en ”Tøhø” og set helt upåvirket og cool ud. Men indvendig har jeg følt mig både skamfuld og pinligt berørt. For jeg ved jo godt, at dem, der har styr på tiden, også er dem, der har orden i tingene. Det er dem, der er i og har kontrol, der både får tingene gjort og til side.
I arbejdsmæssig sammenhæng har det også været op ad bakke at være kronisk ramt af at undervurdere, hvor lang tid ting tager, hvilket ofte har resulteret i, at jeg har fået MEGET travlt eller er blevet forsinket.
I mødesituationer har ”de” - dem med styr på tiden og livet - selvfølgelig retten på deres side. For hvis jeg ikke kommer til tiden, så spilder jeg deres tid. Og jeg indrømmer - igen blankt - at jeg tit er kommet til tiden - i sidste øjeblik. Min største skræk har været, at nogle skulle få den opfattelse, at min tidsoptimisme har været udtryk for manglende respekt for dem eller det møde, der var sat op. Så ofte har det betydet en overordentlig fyldt blære og kaffepletter på trøjen i et forsøg på at haste til mødelokalet inden ovennævnte scenarie kunne tænkes at blive en realitet. Et par gange er jeg også – og fuldt berettiget – blevet mødt af, at min inspektør har sagt: ”Nu kan vi godt gå i gang,” når jeg er trådt eller snublet ind i lokalet.
Som et indskud vil jeg sige, at guderne skal vide, at jeg utallige gange har forsøgt at forbedre mig. Jeg har sat både vækkeure og stopure i et forsøg på at være punktlig. Men, ”Som i et spejl, i en gåde” er det alligevel gået galt. Så på et tidspunkt er man vel nødt til at forlige sig med og tilgive sig selv for den periodiske fejl, der har indsneget sig i mine gener.

”Vi har brug for hinanden”
ELLER måske er det slet ikke en fejl!! Måske har vi brug for både tidsoptimisten og ”den punktlige” for at få det bedst mulige ud af vores allesammens dyrebare tid.
For efter i mange år at have givet folk ret i, at det var bedre for mig at være i bedre tid, så vil jeg i dag faktisk forholde mig en smule tvivlende til det. Forklaring følger:
Jeg tror, at skaberånden helt fra tidernes morgen har skabt både tidsoptimisten og ham, der har styr på tiden – og jeg tror ikke nogen af dem kan undværes. Jeg tror, at begge parter har brug for at iagttage, hvordan den, der er anderledes end ham selv, bruger tiden for at få nuancerne med.
”Vi skal holde tiden!” ”Vi skal ikke spilde tiden!” ”Vi skal bruge tiden med omtanke!” Sådan siger de, der har styr på tiden - og det er fornuftigt.
”Det skal nok gå!” ”Vi når det nok!” ”Der er god tid.” Sådan siger tidsoptimisterne – og det er der noget optimisme og positivitet i.
Der er ingen tvivl om, at vi godt kan komme til at stresse hinanden, blot ved at have forskellig tilgang til begrebet tid.
Et eksempel på "en forbrødring" kunne være tiden omkring midsommer. Altså dagene omkring Sankt Hans sidst i juni måned, hvor dagslængden tipper over til den korte side igen. Her vil de fleste opleve, at den indre kontrollant kommer tilbage, fordi tiden bliver knappere, og så skal vi til passe godt på tiden på ny.
Det står i modsætning til tiden før Sankt Hans, hvor vi allesammen giver lidt mere slip, fordi dagene bliver længere, og vi får følelsen af, at vi har god tid. Så får børnene lov til at blive længere oppe, fordi vi glemmer tiden, og ikke har mørkets frembrud til at minde os om at klokken er blevet så mange, og at vi skulle være begyndt på aftensmaden for længe siden.
I de lyse sommernætter vågner tidsoptimisten i de fleste af os. Vi sidder og nyder den lyse sommernat, som ofte bringer gode stunder med nærhed, intensitet og gode samtaler med sig. Her er der tilmed tid og rum til at indrømme noget af det svære og pinlige. Samtalen begynder for alvor der, hvor vi har tid nok. Så har tiden fylde.
Og vi skal huske, at uanset hvilken tid på året, det er, så skal vi have fokus på at bruge løs af tidens fylde. Tidens fylde er der, hvor evigheden fylder tiden, og for en stund er det ikke så vigtigt, hvad vi når, men at vi er til!!
I den situation kommer tidsoptimisten til sin ret, og som der står et sted i Det gamle Testamente:
”For at ændre fortiden har man brug for tilgivelse.”
Nok om det!

Et knallertbatteri
På den lange liste, jeg har med (nye) citater og udtryk, er der et par stykker, som kan hænge sammen.
Seks i alt, som alle kunne bruges som bonmots i en knallert. Så vi kan vel nærmest tale om en slags knallertbatteri :-)
De er ikke skabt sammen, men deler tematik med begreberne ”at rejse” og ”at finde hjem.” Jeg synes, at de samlet set får en ny dimension, når de bliver kædet sammen.
Jeg vil nævne dem i flæng - og lade dem tale for sig selv her:
”Det handler om rejsen, ikke destinationen.” - ”Hvis du virkelig skal rejse, er det vigtigt at smide turistguiden væk.” - ”Kender du rejsen, så lys for andre.” - ”Det vigtigste lys i verden er det lys, vi ikke ser.” - ”Hun var mit fodspor, og jeg fandt det.” OG ”Dydens smalle sti. Hvor ligger den?”
Sidste afsnit her skal være en replik til den urolige og angstfulde tid, vi lever i. Jeg vil trække et par knallerter, som indeholder et par vise og rammende ord til dem, som har skabt den dårlige og fobiske fornemmelse, vi er trådt ind i 2025 med.
I december 2023 kårede Politiken årets (måske) bedste litterære replik. Det lyder:
”Verden er ved at blive ødelagt af folk, der mener meget, men tænker for lidt.” (Fra bogen ”Jordisk” af Theis Ørntoft, august 2023.)
Replikken er blevet endnu mere aktuel i løbet af 2024, og den 5. november peakede det, da Donald Trump blev valgt til USA’s 47. præsident, og fik utrygheden til at krybe ind under huden på os alle herhjemme, og et kig på den internationale nyhedsstrøm tydeliggør, at usikkerheden tilmed har spredt sig som en pest over hele Europa.
Et broderi med en bibelsk tekst, som jeg fandt på Internettet, sammenfatter præcist, hvad det er, vi er oppe imod. Der stod:
”Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl.” (Matt. 16, 25-26)

Trump skaber angst
Der kunne spindes en lang ende over, hvad det er Trump siger og gør, som sætter sig i os som utryghed. Men jeg har fundet et opslag fra BørneTelefonen, som gør ”en lang historie kort,” og som præcist indkapsler ængstligheden. Det lyder:
”Jeg er meget bange for at Donald Trump laver krig i Danmark, og jeg ligger søvnløs om natten”. Sådan lyder det fra en 12-årig, vi har talt med på BørneTelefonen de sidste dage. Trumps nylige melding om, at han ikke afviser at bruge militære midler for at få Grønland, puster endnu engang til - og bygger oven på - frygten for krig i Danmark og Europa. Det mærker vi på BørneTelefonen. Vi har haft samtaler med børn og unge, som er bange og har brug for at blive beroliget. En 18-årig skriver fx til os, at hun har brug for at tale med nogen, ”fordi det fylder så meget i mit hoved og gør mig så utryg.””
Helt afsluttende vil jeg trække et par knallerter med Donald Trump, og - helt i hans ånd - sørge for eller arrangere, at de bonmots, der falder ud, både giver ham et rap over nallerne og noget at tænke over:
”Sig sandheden. Det er den, du husker bedst.” (Sagt af Ghita Nørby i Netflix-serien ”Julestorm”)
”Uden viden er livet blot en skygge af døden.” (Moliere)
”My goal is the same as it has always been – to stand up for myself and take back my voice after being bullied and intimidated by President Trump and his minions.” ”The truth has always been my greatest ally.” (Pornoskuespiller Stormy Daniels)
GODT NYTÅR😊

Comments