Omsorgsbad eller præstationsdyp

TEMA-citater:

• Mennesker vil glemme det/ du sagde/mennesker vil glemme det/du gjorde/men de vil aldrig glemme det/du fik dem til at føle (Maya Angelou)

• En moders arme er lavet af omsorg og kærlighed.

• Du kan give andre to ting: Det, du har, og det, du er.

• "Erstat den svære samtale med den omsorgsfulde samtale" (Christina Abildgaard)

• "Det er dybt professionelt at nære kærlighed til de mennesker, vi drager omsorg for."

• "Dem, man ikke nærer empati for, kan man nøjes med at VISE empati."

• "Børn, der græder, skal trøstes. PUNKTUM."

• "Der er forskel på at give op og at vide, hvornår du har fået nok" (Elsebeth Fogh)

Så sidder jeg her igen!

Selvom jeg synes, det var i går, jeg stoppede med at arbejde, så må jeg alligevel – med gru – erkende, at de elever, jeg lod mig pensionere med, da de gik ud af 6. klasse, nu sidder og forbereder sig på at blive studenter på EUC Nordvest – og jeg holder øje!

Endnu et dyrebart år er bare strøget af sted, og de japanske kirsebærtræer, som jeg beundrede på en villavej tæt på skolen for en måned siden, er nu afblomstrede, og træet er i stedet blevet pyntet med smukke, grønne blade, som minder os om, at træets frugter er begyndt at forme sig og gradvist vil modne til spiselige kirsebær.

Lidt den samme forvandling og udvikling, som mine tidligere elever har gennemgået.

Jeg bilder mig ind, at jeg så dem blomstrer, og nu høster de så frugterne af det hårde arbejde, de har præsteret.

Eller det er måske mere realistisk at undlade ordet ”hårde,” og skrive, at eleverne høster frugterne af det arbejde, de har præsteret. For selvom ”hård” er et tillægsord og kan bøjes, så er der grænser for elasticiteten, og nogle elever må ”nøjes med” at høste frugterne af et arbejde, som både kan give mindre frugter og i værste fald misvækst😊 

Det er jo nemlig sådan, som Paulus skriver i Galaterbrevet 6,7:

”Hvad et menneske sår, skal det også høste,”

og i Paulus’ Andet Brev til Korinterne kapitel 9, vers 6 uddyber han:

”For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.”

At være anderledes er din superkraft. Vær ikke bange for at være anderledes.

Snæversyn og næseblod

MEN, er det fair at skrive sådan? Er det ikke bare min snæversynede syn på verden, der stikker sin fordomsfulde tryne frem? Er det ikke bare et udtryk for, at jeg er et resultat af et konservativt samfunds- og menneskesyn, som jeg forsøger at presse ned over en ungdom, som har fortjent bedre og som gør alt, hvad de kan? En ungdom, som vi presser til det yderste med styringsredskaber og holdninger, som hører en anden tid til, og som tager livsgnisten fra de unge mennesker?

Var der en, der hviskede ”retorisk spørgsmål?” 😉

Tag nu bare her sidste gang jeg var ”her:” Der kom en dejlig ung mand ind i forberedelsesrummet med den eksamensopgave, han lige havde trukket.

Han hilste høfligt og spurgte, om ham måtte sætte sig, hvor han ville? Det måtte han!

Pludselig blev han lidt urolig, og jeg spurgte ham, om alt var OK? Det var det, men han havde ingen papir og en blyant, og han var i tvivl om, om han måtte bede om det. Det måtte han selvfølgelig - for det lå der for det samme.

Således udstyret med opgave, papir og blyant, kunne han gå i gang.

Efter ca. 10 minutter begyndte han pludselig at styrtbløde ud af næsen. Beskeden, som han var, forsøgte han at klare det selv med et ærme og et stykke papir, men det var selvfølgelig ikke muligt. Jeg gik så ned til ham med en stak servietter og hjalp ham ud på toilettet, hvor han kunne komme over en vask og få sig vasket lidt.

Han rystede og jeg kunne mærke, at han følte sig ubekvem ved situationen. Hvem ville for øvrigt ikke have følt det?

Omsorg er livets salt

Jeg spurgte ham, om han havde nemt ved at få næseblod, men det svarer han nej til. Han havde faktisk sjældent næseblod og forstod det ikke.

Jeg sagde, at det godt kunne skyldes, at han var lidt nervøs og at han følte sig presset, og at han måske lige skulle drikke lidt vand og spise en mad, når ”blodbadet” havde lagt sig.

Han fik lidt tid for sig selv på toilettet, og da han kom ud, var der styr på næsen.

Han satte sig så, tog sin vandflaske og fandt en mad frem. Da han havde fortæret maden, gik han – nu rolig - i gang med forberedelsen igen.

Det var som om, at den smule omsorg, han fik, den slurk vand, han drak, og den mad, han spiste, fik ham til at slappe af, og da læreren kom og hentede ham ind til det grønne klæde, virkede han klar.

Er det reelt ikke bare det, der skal til, for at lykkes og at være glad: Vand, mad og omsorg?

I et velfærdssamfund, som vores, er der ingen, som mangler vand og mad. Så den manglende trivsel og følelsen af usikkerhed, som mange unge kæmpe med i dag, må jo så bunde i mangel på omsorg.

For de allerfleste er det ikke forældrenes omsorg, der mangler, men mere en forståelse for omsorgens betydning i de led, som stiller krav til børn i forhold til læring og uddannelse.

Men der er selvfølgelig også forældre, som ikke magter forældrerollen. Og dem skal vi have ekstra fokus på.

Et 4-tal for glæden

Når jeg ser min egen datter bade sine børn - mine børnebørn - så bliver de jo ikke bare badet i vand, men også i omsorg. Det er måske det billede, der mangler, i vores uddannelsessystem? Vi kan sagtens stille krav til børn og unge, MEN det skal gøres ”i omsorg for.” For:

”Ordet omsorg betyder at ”bekymre sig for” eller ”sørge for” nogen. Når du viser omsorg for et andet menneske, viser du interesse for hans eller hendes situation og forsøger at gøre det bedste for ham eller hende. Eksempler på at yde omsorg kan være: At skabe tryghed.” (”Den Danske Ordbog”)

Efterfølgende mødte jeg den uheldige eksaminand igen. Han takkede for hjælpen og fortalte, at han fik det 4-tal, han ville blive overlykkelig for at få.

Hvor blev jeg glad, og hvor var han glad, og hvor havde han fortjent det!!

Ovenstående betragtning har jeg fælles med lærer Claus Pogel, som ud over at have brugt 81.120 timer på Københavns brune værtshuse, også har ført elever op til eksamen i afgangsprøven i dansk i snart 25 år.

Han skriver på Facebook:

”Det meste af mit liv har jeg beskæftiget mig med litteratur, og analyse er vel en af mine få faglige spidskompetencer. Desværre har jeg kun mødt enkelte elever, der har slikket sig sulten om munden ved tanken om at analysere noveller, digte og faglitteratur. Hvert år lykkes det alligevel at få eleverne til at præstere. For nogle få lykkes det at hive et 12-tal hjem, men der er også dem, der er jublende lykkelige over at bestå med 02.

I dag havde jeg en elev oppe. Han var rystende nervøs og kunne dårligt finde hoved eller hale i sin fremlæggelse, og de rent tekniske begreber som in medias res og flashback var blæst helt væk. Han fik kæmpet sig gennem Natasjas "I Danmark er jeg født” og scorede et flot 2-tal.”

Tillykke på trods

Om en anden elev skriver han:

”En anden elev brød helt sammen, og en kollega og jeg måtte støtte hende hele vejen gennem eksaminationen, som hun klarede med tårerne sprøjtende ud af øjnene. Om så kraftedeme jeg skal risikere min egen røv, kan jeg ikke tillade mig at efterlade de mest sårbare på perronen, og igen lykkedes missionen. Hun bestod med et 2-tal.”

Hun blev badet i omsorg, og klarede det!

Og så til den politiske del af Claus Pogels indlæg, som både er vand på min mølle og ramt ”lige i røven:”

”Det er fint nok med afgangsprøver og den socialdemokratiske tankegang om, at vi alle skal have lige muligheder. Det er bare så langt fra virkelighedens barske realiteter. De mest sårbare unge er blevet svigtet big time fra fødslen, i barndommen og ungdommen. Hvis vi ikke letter en smule på den rigide lovpedal udtænkt af nogle hjerteløse voksne, er vi med til at gøre forskellen endnu større mellem de ressourcestærke unge og de mest sårbare. Det er fint nok at være stolt af at dit barn river et 12-tal ned, men der er nogle unge for hvem det at få kæmpet sig til et 2-tal, er en endnu større bedrift. Tillykke til alle jer, som på trods at alskens benspænd, formår at overvinde jer selv, og i sidste ende tør stille jer op foran en lærer og en censor.

Det er en grænseoverskridende foranstaltning, og at klare den hurdle er den største bedrift.”

SKÅL til og HURRA for Claus Pogel!!

  Eller måske: "Eksamen. Vis omsorg!"

Vi skal nyde frugten

Jeg vil slutte med fængselspræsten Povl Götke, som i en tale ved et høstgilde på Søbysøgård fængsel den 12. oktober 2018 rammer en anden øm tå i vores omgang med ”de usikre eksistenser.”

Han siger blandt andet:

”I Bibelen står der, at man skal nyde frugten af sit arbejde. Det er høsten en oplagt anledning til. Vi skal nyde frugten af det arbejde, som vi lægger i stald og på mark, i gartneri og på værksted, i skole og på uddannelse.

Det er bare min fornemmelse, at vi i disse år bliver dårligere og dårligere til at nyde frugten af vores arbejde. Det gælder både inden for og uden for murene. Vi har så travlt med alle mulige projekter og gøremål, hvor vi involverer hinanden, at vi ikke kan slappe af, men stresser rundt. Og stresser hinanden. Det skal vi holde op med. Vi skal give os selv og hinanden fri.”

Jeg tror, at en vigtig ingrediens i ordet omsorg er at ”gøre fri.” For at mærke glæden ved ens sejre, så skal de have lov at bundfælde sig - som sneen kunne i de ryste- eller sne-kugler, jeg husker fra min barndom - og det kan de kun, hvis de får ro til at nå bunden - og det tager tid.

Præst Povl Götke havde to andre vigtige budskaber i sin tale. Han taler blandt andet om, at vi også hver især høster noget, vi ikke ønsker:

”Sandheden er jo, at I hver især også høster en masse lort, som I ikke selv har sået. Ingen sår for eksempel selv det frø, som gør voldsparat. Og ingen sår selv det frø, som eksponerer for et misbrug. Det er der nogle andre, der har sået. Mange af jer, der sidder her på Søbysøgård, høster lort for noget, I ikke selv har sået: en dom og en fængselsstraf. Det kan føles som en stor uretfærdighed.”

At tør at sætte ord på, er også omsorg!!

Så frø i en andens have

Til sidst er han inde på, at det er vigtigt at så noget for andre. For hvis vi har overskud til det, så skal vi så frø i en andens have, som fordrer kærligheden:

”Men alle sår vi også hele tiden noget, som andre skal høste. Måske skal vi prøve at rette vores opmærksomhed hen på det, vi hver især sår for andre. Hvis vi har kræfter og overskud til det, skal vi forsøge at så noget, så andre ikke skal høste lige så meget lort, som vi måske selv har skullet. Det er en opgave, som jeg ikke tror, at vi kan løse, hvis ikke vi står sammen. Vi skal i fællesskab hjælpe hinanden til at så noget godt for andre. Og at så noget godt for andre er at så med kærlighed, i kærlighed og for kærlighed.”

For som lektor Johannes Frandsen skrev i en artikel i Kristeligt Dagblad den 11. juni 2004:

”Man kan som bekendt også høste bifald endda i mangefold, ligesom man kan høste anerkendelse. Ordet har dybe rødder i indoeuropæisk oldsprog, hvor det vist nok er spiret af et udtryk, karp-istos, som angav det, som var mest plukkemodent.”

Hvad skal der gro i din have?

We will not talk, but I still care