Storskrald eller skraldgrin

TEMA-citater:

”SMIL. Det er nøglen, som passer til alle hjerter”

”Den, der går for langt fra æblet, risikerer at finde en edderkop, når han kommer tilbage.”

”Når to elefanter slås, går det altid ud over græsset.”

- Good things happen when you smile – or when you’re naked.

- Det gør ikke noget, man er buttet, så længe man er nuttet.

- Nogle gange er det ikke folk, som forandrer sig. – Det er masken, som falder af.

- You can’t see the future with tears in your eyes.

DENNE gang vil jeg forsøge at gøre indlægget lidt let. Forårs-let. Der er en russisk talemåde, som siger, at ”Et venligt ord er som en forårsdag.”

Det er lige netop min ambition med dette skriv. At skrive nogle venlige ord, der - som foråret – kan fylde sindet med en varm brise, som får os til at løsne på alvoren, den øverste knap og de stive former.

Jeg kan godt mærke, at jeg stadig har min gamle arbejdsmoral som rettesnor for, hvordan et indlæg skal skæres: Det skal være seriøst og gennemarbejdet og uden for mange fejl. Jeg skal helst leve op til…… Ja, hvad f……. skal jeg egentlig leve op til?  Det er som om, at der sidder en gammel skolemester og kigger mig over skulderen, når jeg skriver. Og han er parat til at hænge mig ud til spot og spe, hvis ikke jeg lever op til mine egne fordomme om, hvordan tingene skal være.

Fordomme, som er formet af både positive og negative oplevelser af, hvordan ens arbejde er blevet modtaget og vurderet i tidens løb. Få positive og en del negative. Eller, der er vel snarere tale om, at de negative er blevet hængende, mens de positive – som vel i antal har været af samme cifre som de negative – er blevet betragtet som udtalelser, hvor afsenderen har villet være sød mod en - uden rigtig at mene det - HVIS vel at mærke, at de positive bemærkninger overhovedet er blevet bemærket i skyggen af ”de skæve ord.”

Selvtillid - eller mangel på samme - hedder det vist😊

Tunnelsynet og det brede perspektiv

”Videnskab om trivsel”

Men lige her får jeg faktisk hjælp fra den positive psykologi. Det viser sig nemlig, at vi stadig er præget af nogle mekanismer, som vi har arvet fra vore urtidsforfædre. Overlevelsesmekanismer, som stadig har tag i os. Der er genetisk bevis på, at vi fra naturens hånd lægger mere vægt på det negative end det positive: Trusler får førsteprioritet, det positive kommer i anden række. Vi skal have styr på sabeltigeren, inden vi kan nyde et godt måltid.

Denne overlevering fra vore forfædre gør, at det positive let preller af på os, mens det negative generelt rammer os hårdere og dybere.

Mikael Kamber, som er foredragsholder, nyhedsvært og forfatter, har skrevet flere bøger med udgangspunkt i den positiv psykologi (”Videnskaben om trivsel”,) ligesom han har taget uddannelsen ”Certificate in Positive Psychology” (CIPP) i USA.

Det er fra hans seneste bog, ”Sur for en sikkerheds skyld,” jeg har ”gaflet” ovenstående betragtninger.

Kamper skriver selv følgende om ”positiv-negativ-balancen”:

- Jeg plejer at bruge det billede, at det negative har effekt som håndgranater, mens det positive er som knaldperler. Så der skal adskillige knaldperler til at tiltrække lige så meget opmærksomhed som en håndgranat.

Som eksempel på denne omvendte proportionalitet nævner han:

- Rygtet om skilsmissen breder sig langt hurtigere og eksplosivt end beretningen fra sølvbryllupsfesten. I nyhedsmedierne, som jeg kender rigtig godt, fylder et terrorangreb med ti dræbte væsentligt mere end omtalen af en ny behandling, som vil redde tusindvis af liv. Man ser noget lignende på de sociale medier: Fx viser en stor undersøgelse af de sociale medie Twitter, at en løgn breder sig seks gange hurtigere end en sand oplysning. Det negative har på mange planer langt større gennemslagskraft end det positive. Sådan er vores udgangspunkt. Det er det, vi har at forholde os til.”

Balancepunktet er skævt

Der er tilmed lavet forskning på området, der konkret har sat tal på vægtningen mellem det negative og det positive. Forskerne har arbejdet ud fra følgende spørgsmål: Hvor mange positive oplevelser skal der i den ene vægtskål for at skabe balance med ’en negativ i den anden? I fagsproget taler man om ”Positivity ratios.”

Det viser sig, at balancetallet mellem det negative og det positive formentlig ligger mellem 3:1 og 5:1. Der skal altså fra 3 til 5 gode oplevelser til at opveje en dårlig.

Michael Kamber konkluderer følgende ud fra den forskning:

-  Altså, hvis man forestiller sig, at man bliver ramt af en negativ oplevelse, og man bliver ramt af en tilsvarende positiv oplevelse af samme styrke – man kunne sige ”’et kilo positiv” og ”’et kilo negativ,” (på jysk ”pund til pund,” (Red.)) – hvad skyder så hårdest? Det gør jo helt klart den negative oplevelse, og det ved vi jo godt fra vores hverdag. Sådan er vi indrettet.”

Så i den positive psykologis selvforståelse kommer Michael Kamber ikke overraskende med følgende gode råd:

- Det betyder, at hvis du vil have en sund balance, hvor man kan sige, at du er i en positiv grundstemning, så er det nødt til at være klart flere positive oplevelser end negative.

Sproglig forårskådhed

Alt det foregående - fra ”Men lige her…” og til punktummet efter ”negative” - er faktisk et indskud. Indskud kan åbenbart både være korte og LANGE. Jeg tror, jeg vælger at kalde det for et ”tilskud.”😉

Så for at samle tråden op fra før ind/til-skuddet, så er min ambition her simpelt hen at sætte ”min skolemester” i skammekrogen – efter at han har fået af både krabasken og spanskrøret – og skrive af karsken bælg om alle de skæve citater og talemåder, jeg har samlet op i tidens løb. Citater, der passer som fod i handske til noget seriøst.

Og i den positive psykologis ånd, så er mit mål, at den positive vægtskål skal fyldes så meget op med smil, at den negative skål kommer til at hænge så meget til tørre, at den først kommer til at røre på sig igen, når det bliver mandag morgen.  

Jeg vil bruge min sproglige kikkert og forsøge at fange glimtet i øjet i håbet om, at forårskådheden vil overmande den altid nærværende og snærende alvor. Mit håb er at give jer samme oplevelse, som kulturjournalisten på Politiken, Lucia Odoom, fik, da han hørte ny musik fra den amerikanske gruppe ”Glixen.” Han skriver:

”Deres musik giver mig lyst til at strippe i blæsevejr.”

Det giver nogle sjove billeder med tanke på den stride vestenvind, vi må strippe i 😊

Det er et sammensurium af forskellige citater og talemåder, som har fået et smil frem hos mig, og hvor jeg har tænkt, at dem kunne jeg godt bløde et for seriøst indlæg op med. De er som ting, vi gemmer i skuret: For gode til at kassere og med en tro på, at ”dem får jeg nok brug for en anden gang.”

Men nej. Tiden og bevidstheden løber fra dem, og pludselig har vi at gøre med ting, der er blevet ”alderstegne” og museumsagtige. Og SÅ er tiden kommet til at sortere og få skidtet kørt op i de respektive containere. 

I den allegori er I jo så blevet mine containere. En sjov tanke her kunne være at overveje, at hvis I nu var en container, hvilken en ville det så være? Den til ”Stort brændbart”? Eller den til ”Hård plastic”? Eller måske den til ”Gips”? Det kunne også være den til ”Fladskærme”?

Nå, spøg til side!!

Japansk Kirsebær i forårsblomst

Nørtorp og kyllingefrikassén

Det første eksempel har jeg samlet op for nylig:

Jeg er ved at lytte til romanen ”Stormene” af Maria Helleberg. I den optræder Bonde Due Munk til herregården Torp i Ræhr i Thy.

Ovenstående fik mig til at tænke på, om der har været eller er et gods i Thy med det navn, og om den omtalte herremand er biografisk, så jeg Googlede det. Og det ER historiske fakta.

Torp eller Nørtorp bliver nævnt første gang i 1365 og er et voldsted og tidligere herregård, hvis rester ”ligger i nutidens Hanstholm,” som der står.

Det bliver første gang nævnt i 1365, fordi Valdemar Atterdag holdt tingmøde der, og i 1401 tildelte dronning Margrethe gården til Jens Bondesøn Due, der havde gjort en hurtig karriere i hoftjenesten.

Det er hans søn, Bonde Due Munk - der overtager gården efter sin far - som optræder i Hellebergs roman. I bogen er han karakteriseret som en meget usympatisk, drikfældig og hård mand, der er voldelig overfor sin 15-årige hustru, som han foragter, og som han har en ambition om at skade så voldsomt, at ingen anden mand får lyst til hende. Kedelig karl☹

En lang historie kort, så opkøbte de til godset hørende bønder godset under en auktion i 1791 og udstykkede den i 82 parceller, så de kunne blive selvejerbønder.

En af godsets senere ejere hed Gothard Albert Braem (1710-1788.)

Han skildres som ”en godgørende og meget ærlig mand, men tillige som en bulderbasse og en fråser, hvorom hans udseende bar vidnesbyrd.”

Og så til citatet:

”Han siges at have opspist sin Herregaard i Kyllingefrikassé, som skal have været hans kjæreste Spise," som der står i ”Dansk Biografisk Lexikon.”

Fastfood lavet fra bunden, men med samme effekt!!

”Gammel i skindet, men ung i sindet”

Så har jeg har nogle citater stående, som var tiltænkt et indlæg om alder. Min ambition har været, at prøve at bløde aldringen op - at bagatellisere den lidt - i et forsøg på at få folk til at bekymre sig mindre om en kendsgerning, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. 

Alla ”Alternativet er trods alt værre,” you know, tø-hø😉 

Men jeg har gået rundt om emnet som katten om den varme grød, fordi jeg har lidt berøringsangst overfor det. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg selv har nået en alder, hvor det at blive mindet om den, ikke er så rar.

Jeg har også tænkt, at det nok kunne blive lidt trivielt at udlægge et emne, som egentlig har meget bevågenhed i alle medier hele tiden, som jeg ser det.

Men mest af alt så passer de citater, jeg har ”skrabet sammen,” ikke til et seriøst indlæg om emnet. Så mine overvejelser har gået på, om de var til Delite-knappen eller til et lille smil herinde?

Jeg vælger smilet og risikoen for at blive kaldt plat😊

- Man er først gammel, når man sover ved siden af sine tænder.

- Da jeg var ung, kunne jeg vælge og vrage. Nu kan jeg kun vælge mellem vrag.

- Det er sådan med alder, at mænd får karaktertræk, mens kvinder får rynker.

 - Hvad er forskellen på et par dametrusser nu og for 40 år siden? For 40 år siden skulle man trække trusserne til side for at se ballerne, nu skal man trække ballerne til side for at se trusserne.

Preben, han er sjov :-)

Skægget, æblet og elefanten

Så har jeg et par udenlandske citater stående, som jeg synes er sjove, men som er svære at få passet ind. De er sjove, fordi de er skrevet ind i en anden kultur end den, vi kender til. Og på den måde får selv en kliche nyt liv.

Det ene er et nigeriansk ordsprog, som jeg har svært ved at få mening i. Den siger:

”Hvis du ser en mand med ild i skægget, så put vand på dit eget.”

Umiddelbart giver det ikke så meget mening. Men jeg har undersøgt det lidt, og er kommet frem til, at det handler om, at vi ikke skal overtage andres sladder. Altså ”Bliv i dit eget jordbærbed.”

Det andet er et persisk ordsprog, som er nemmere at have med at gøre. Det siger:

”Den, der går for langt fra æblet, risikerer at finde en edderkop, når han kommer tilbage.”

Det må handle om, at vi skal værne om det væsentligste. For taber vi det af syne, kan vi miste det.

En dansk pendant kunne være:

”Ignorer aldrig nogen, som holder af dig. For på et tidspunkt vil du indse, at du har mistet en diamant, mens du har travlt med at samle sten.”

I en lidt mindre højstemt udgave kunne det være:

”Hvis du gemmer til natten, gemmer du til katten.”

Endelig er der et genialt afrikansk ordsprog, som er evigt aktuelt:

”Når to elefanter slås, går det altid ud over græsset.”

Verdenspolitisk set virker det som om, at der i øjeblikket er et masseslagsmål i gang mellem flere elefanter, som udfordrer græsset så meget, at mange nok kunne få lyst at søge nye græsgange.

Med tanke på den kedelige situation grønlændere og danskere står i lige nu, er det svært at lade være med at omformulere citatet til: ”Når to isbjørne slås går det altid ud over sneen.”

Mange af os håber nok på det udfald, som følgende billede illustrerer:

Eller, hvad med dette citat?:

Lummer humor eller en sjofel bemærkning?

Jeg har også gemt nogle citater, som relaterer til sex. Jeg har overhovedet ikke haft en ambition om at skrive et indlæg om sex. Never. Så hvorfor har jeg dem så stående?

Ja, hvorfor? Fordi der s… er noget over lummer humor.

På Wikipedia står der om lummerhed, at det anses som at være udpræget i Danmark.

Der står om det, at ”det er en form for humor med tvetydige seksuelle konnotationer, men som ikke er direkte vulgært, sjofelt eller ubehageligt.”

Som eksempel bliver Helle Thorning og hendes betegnelse af Jens Rohde nævnt.

Hun sagde, at han var ”et løsgående missil.”

Til det svarede Jens Rohde tilbage: ”Med et glimt i øjet kan jeg sige, at hun endnu har til gode at se mit missil, så jeg tager det roligt.”

Afslutningsvist bliver der om episoden nævnt, at ”flere karakteriserede denne bemærkning som mere sjofel end lummer.”

Her kommer ”min samling,” som med offentliggørelsen kommer i samme kategori som både Jens Rohdes og flirten: ”En flirt er som en tablet. Ingen kan nøjagtig forudsige bivirkningerne.”:

 - Enhver idiot kan lave børn, men det kræver en mand at være far.

- En god trekant er bedre en ond cirkel.

- Sikker sex dyrkes mellem 24. december og 31. december, for der er pungen tom, og kuglerne hænger på træet….

- Drømmekage: 400 g. sex, 100 g. kærlighed, 200 g. trofasthed. Dette blandes i en øm omfavnelse, kys tilsættes efter behag. Bages i en varm seng under dæmpet belysning. Hvis hævning er uønsket bruges overtræk.

- Good things happen when you smile – or when you’re naked.

Tø-hø!!

Buttet og nuttet

I en mappe med titlen ”Buttet”, har jeg (haft) nogle citater gemt, som omhandler overvægt.

Jeg har vel haft en tanke om, at jeg i et indlæg godt kunne komme de, som føler sig overvægtige, til undsætning med et friskt citat.

Set retrospektiv – altså i bagklogskabens ulidelige klare lys - så er jeg ret sikker på, at et ”friskt citat” om netop det emne aldrig har hjulpet nogen. Tvært imod vil det virke både sårende og ”forstørrende” at kommentere en dårlig samvittighed med citater, som i bund og grund har til formål at skabe, hvad jeg har set omtalt som ”falden-på-halen komik.”

OG som bekendt, så ”skal man jo ikke kaste med wienerbrød, hvis man selv er en basse,” eller hvad det nu er, det hedder!

ALLIGEVEL er der noget afvæbnende over nogle af citaterne, som på en god dag og med en god portion selvironi, godt kan bringe smilet frem. Og hvis man nu forestiller sig, at jeg/vi selv kom først med citatet, så kan vi i hvert fald ikke beskylde nogen for at ville nedgøre os. Det er i den ånd, I skal se på følgende:

 - Endelig er jeg sluppet af med mine vinterdeller, nu har jeg så fået forårsruller.

- Jeg havde en vældig pæn figur, indtil min mave og røv begyndte at satse på en selvstændig karriere…. Så nu er jeg småfræk på den fede måde, og småfed på den super frække måde.

- Du behøver ikke at være tynd for at være smuk og sexet. Skønhed er størrelsen af dit hjerte ikke størrelsen på dine bukser.

- Det gør ikke noget, man er buttet, så længe man er nuttet.

I bund og grund, så sammenfatter følgende engelske citat vel, hvordan vi skal forholde os til andres fordomme om os:

  - If I get fat, I eat too much!! If I lose weight, I’m sick. If I dress well, I’m a show off. If I dress simply, I’m poor. If I cry, I’m pitied. If I speak my mind, I’m arrogant. In fact, nowadays, no matter what you do, someone will criticize you. So you might as well just be yourself!!

Kaffe: Et knus i et krus!!

Farhumor til refleksion

Jeg har også nogle gange ”slået en Tø-Hø” (som Niels Hausgaard ville udtrykke det) over nogle gemte citater, der udtrykker lidt onkel-humor over forholdet mellem kvinde og mand.

Da jeg skrev dem ned, var krænkelseskulturen en anden end i dag.

Det var før Den Lille Havfrue blev udråbt som racistisk fisk og fra før en Eskimo-is blev forvandlet fra en lækker chokoladeis til et ord, der kunne skabe frygt for at genere grønlændere i Danmark.

De er også fra før MeToo-bevægelsen satte skred i tilkendegivelser fra mestendels kvinder om oplevelser om krænkelser, der skabte debat om chikane, magt og ligestilling.

Og tak for den debat😊

Der er dog også dem, der advarer om, at debatten kan udvikle sig til en krænkelseskultur, der kan ødelægge den frie debat, ytringsfriheden og underminere retssikkerheden.

Det vil jeg ikke gå ind i her. Men jeg vil da være ked af, hvis debatten om krænkelser kan slukke for både glimtet i øjet og den afvæbnende effekt, som en frisk og sjov bemærkning om fordommene mellem kvinder og mænd kan afføde, og som i høj grad er med til at bevidstgøre os om, at vi ikke skal tage os selv for højtidelige. Sidegevinsten er jo også, at ved at stikke til både sig selv og den anden, tydeliggør vi de fordomme, vi lever med, og dermed en mulighed for både refleksion og forandring.

I det lys vil jeg gøre plads til følgende citater taget fra ”Farhumor-mappen.”     

- Alle piger er prinsesser, ikke nødvendigvis, fordi de har en mand, der er prins, men fordi de har en konge, de kalder ”FAR”!!

- Konen: ”Jeg nægter at finde mig i, at du sidder der og gaber, når jeg taler til dig!”. Manden: ”Jeg gaber ikke, skat, jeg prøver at få lov at sige noget.”

- En dum mand beder en kvinde om at tie stille. En klog mand fortæller kvinden, at hendes mund er smuk, når den er lukket.

- Jeg kører aldrig forkert. Jeg tager på sightseeing.

”Guld og rod”

Så er der to kategorier tilbage i den reol, jeg vil give samme navn som den genbrugsbutik, der kalder sig ”Guld og rod.”

Den ene kategori har jeg helt fejlagtigt fået givet navnet: ”Dumme mennesker.” Det er jo helt galt! For ingen mennesker er født dumme, men de kan lave dumme ting.

Så den skulle have heddet: ”Mennesker, der dummer sig,” så den indikerer, at det en handling, der er dum, ikke et menneske.

Så i den ånd skal følgende læses - og skal der sættes ansigt på, så KUNNE det være Trumps!!

- Nogle gange er det ikke folk, som forandrer sig. – Det er masken, som falder af.

- En klog person sagde: Du skal ikke bekymre dig om folk der taler bag din ryg. Det betyder blot, at du er et skridt foran dem, og de er nøjagtig i den rigtige retning til at kysse din røv.

- ”Når man lukker lort ud, står man selv tilbage med smagen af lort i munden.” Sagt af kriminalreporter Marie Louise Toksvig til Femina den 7. oktober 2019.)

SMIL. Det er nøglen, der passer til alle hjerter!

Til sidst har jeg smidt et par citater i en mappe med navnet: Rodekassen, som jeg hæger lidt om.

Jeg hæger om dem, fordi de vokser for hver gang, jeg læser dem. Lidt ligesom en snebold, der bliver større ved at blive rullet i sneen.

Det er som om, at de får næring af min alder og erfaringer, så nye perspektiver dukker op, som tiden går. Jeg bliver lidt klogere for hver gang, jeg roder i mappen.

Måske kan man sige, at jo mere substral (år+erfaringer), de bliver vandet med, jo mere substans får de.

Selvom de hver især godt kunne have fortjent at få et par ord med på vejen, så vil jeg alligevel bare nævne dem i flæng her og håbe på, at de ”vokser på jer” på samme måde, som de ”vokser på mig.”

- You can’t see the future with tears in your eyes.

- Hvis din hest er død, så stig af.

- To principper for et lykkeligt liv: 1. Brug ting, ikke folk. 2. Elsk folk, ikke ting.

- A bad attitude is like a flat tire. You can’t go anywhere until you change it.

- A day without wine is like a day without sunshine.

- ”Kvinder er som theposer. De ved ikke, hvor stærke de kan blive.” (Citat fra Atlantic Crossing sagt af Eleanor Roosevelt)

- You are not my number one, you are my only one.

Zen-mester Thich Nhat Hanh skal have det sidste ord denne gang. Han kalder smilet for ”mundyoga,” og siger de her meget præcise ord om det at smile:

”Nogle gange er glæden kilden til dit smil. Andre gange kan smilet være kilden til din glæde.”

GODT FORÅR!!